Af Michael Bonnevie
I år endte jeg op med at komme forbi Kulturhavnen 2 gange. Fredagen har jeg skrevet om her
Det var slet ikke meningen at vi endte op på Bryggen igen, da lørdagen skulle have været brugt på blandt andet at se noget faldskærmsudspring over Peblinge søerne.
Som fortalt tidligere, så vi ingenting, selvom vi sad i en rund tid og ventede på springerne. Nu da vejret stadigvæk var fantastisk, så kørte vi i mod Bryggen, og bestemte os for at se lidt på Kulturhavnen fra Kalvebod siden.
Det var ikke fordi der skete det helt store derovre, men vi fik da set de flotte skibe gå gennem havneløbet og Langebro, som de også gjorde sidste år.
Vi blev ikke længe på Kalvebod siden, da vi jo godt kunne se at det var på Brygge siden at det meste foregik. Vi cyklede derfor over Langebro og stillede cyklerne..
Vi fik adskillige timer til at gå ved havnefronten, ved at gå og kigge på de mange tiltag der foregik, såsom Hjemmeværnet der havde et skib liggende som man kunne gå ombord på.
De havde sørget for at der også var lidt for børnene at kigge på, så der var f.eks.. mulighed for at prøve at sprøjte med en brandslukker.
Der var få ændringer i programmet i forhold til sidste år, og mit håb er at Kulturhavnen vil vokse sig endnu større, da der er et kæmpe potentiale for noget helt unikt for København. Lige pt. er det ok, men udviklingen er svær at spore fra år til år,- så jeg håber virkelig at flere vil støtte op om det ellers flotte arrangement!
Sidst på dagen da sulten meldte sig, begyndte det minsandten også at regne. Vi var heldige at finde et par trappetrin i læ for regnen, og der kunne vi sidde og observere at havnekanten blev tømt for mennesker i rasende fart. Regnen varede ikke ved, og ligeså snart den stoppede, begyndte folk lige så stille at sive tilbage igen. Vi gik imod vores cykler, for nu ville vi finde et sted at få noget at spise. Selvfølgelig var Niels punkteret, så vi brugte noget tid på at finde en cykelpumpe, men da det var efter lukketid, var der ingen pumper at spore. Hmm
Vi fik den gode ide at opspore en pumpe på en cykel. I gamle dage havde de fleste en pumpe med på cyklen, men det er noget der er gået i glemmebogen. Vi fandt efter lang tid søgen en cykel med pumpe, som vi lånte for et kort øjeblik. Det var bare til en forkert ventil! Vi gik videre, op og ned af gaderne på bryggen og fandt til sidst en pumpe som vi kunne bruge. Det viste sig at cykelslangen må være sprunget i varmen, for vi kunne overhovedet ikke få luft i ringen. VI fik også prøvet en anden ventil, som vi fandt på et cykelvrag ved Medborgerhuset. Det hjalp lige lidt..
Det endte med at Niels måtte trække hele vejen hjem. Det tog ham lidt over en time
One reply on “Lørdag på Kulturhavn 2014”
Så kørte også den `Event` og Weekend til ende for i år, det er nu stadigt dejligt og se og opleve det engagement København`s Borgere lægger for dagen, når det gælder om at samles og fejre en begivenhed, sat i værk af behjertede medborgere og fulgt op af Kommunen, i vores alle samens Havn (i dag), en Havn og Havnefront i midten af Byen, der for ganske få år siden ikke var tilgængelig for Borgerne i almindelighed. Som et a`pro pos til tilgængeligheden for Byen`s Borgere-, vil jeg da også have lov til at glæde mig over at Islands Brygge og Amager, nu, endelig, er blevet en ægte integreret del af København………… Når Nyhavn`s Broen står klar og andre planlagte Broer står færdige, ja så har vi vel fået den sammenhængende By vi higer efter, så med moderne trafikløsninger, Nordhavnsvejen til Lyngbyvej, den påænkte vej over Amager Fælled, Vestpå, udbygningen af Metroen og andre tiltag der ikke`Voldtager` bylivet for Borgerne, men tilgodeser de Grønne Områder i fornødent omfang, så er det bare fuldendt………
Ærgeligt med Punkteringen Admin, men i klarede den og du fik Billederne i `Kassen`, dejligt……….
M.v.h. gb………