Gamle dage udvendig – – Nutid indvendig

Af LSC

Forinden vi definerer, hvad der er fra ”gamle dage”, og hvad der er fra ”nutiden”, er det nødvendigt at gøre sig klart, at disse begreber uløseligt er forbundet med ens egen – personlige – opfattelse af det, som man har set, og ser, og af de oplevelser, som er blevet en til del gennem livet. Derfor er afgrænsningen af ”gamle dage” og ”nutiden” sandsynligvis ikke ganske den samme for dig, som den er for mig.

Med det som baggrund vil jeg med dette skriv give dig en personlig beretning – – ;

‘- – eller måske vil du kalde det tankespind. Nuvel; det står dig frit for. Men det vil glæde mig, hvis du læser med; og det vil det også, hvis du kan følge mig.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Rundt om i vores dejlige land står der mange huse, som er bygget en gang i en svunden tid. Ikke at denne nødvendigvis ligger mange år tilbage, – men ”svunden” er den. På én og samme tid er disse huse nu gamle og i ”aktiv tjeneste”, om jeg så må kalde det. Man ser på dem udvendigt, at de er ældre, men også vel vedligeholdte; og dette sidste understøttes afgørende, hvis man træder indenfor. For da viser de sig helt tydeligt at give rum til et aktivt, levende og moderne (ofte særdeles moderne) hverdagsliv styret af ansatte, der her ofte har avanceret ”up to date”-teknologi til rådighed for deres specialiserede arbejde.

Så trods alder er der således ikke nogen museums-”stemning” her.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Nå, – nu skal du høre: For ikke at mine ”tænkerier” skal blive alt for tørre og lange, har jeg fra mit fotoarkiv hentet nogle billeder, som med deres motiv-valg kan levendegøre det, jeg mener. To scenerier er det – og så lige et lille ekstra af en speciel karakter,- som fra hver deres vidt forskellige verdener præsenterer mit emne her:

”Det gamle hus – med sin hypermoderne funktion”

For dig, der måske har læst tidligere indlæg fra mig her på ”Gamle-dage”-hjemmesiden, er det muligvis ikke ganske overraskende, at lokaliteten her i dette her er – – Aarhus! – – Joh, jo! Jeg bor langt derfra, og har altid gjort det; nu om dage er det i Nordsjælland. Jeg er født københavner; men jydernes hovedstad er ”min by” alligevel.

Vil du med?

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Tryk på billederne for større version!

Må jeg begynde med et billede af Aarhus hovedbanegårds stationsbygning? – Når jeg skal besøge byen, er det altid her jeg ankommer – med toget.

Aarhus hovedbanegård set fra Banegårdspladsen

Dette hus er fra banegårdens indvielse i 1929. Den er en karakteristisk repræsentant for en stilart fra dengang i de første årtier af det 20. århundrede. Ikke mindst i slutningen af 1920’erne og i -30’erne, var denne tunge men også værdige byggestil fremherskende. Den signalerer, synes jeg, en tiltrækkende fornemmelse af ro, sikkerhed og ordentlighed; – altså forhold, som vi vel alle i bund og grund har det godt med generelt at føle os omgivet af.

Prøv i den ånd at betragte huset – ”banegården”, som man der i byen blot siger (man siger sjældent ”hoved”-banegården); og jeg tror, at du godt kan ane, at der på sin vis lige som stråler noget manende stabilitet ud fra den mod dig.

Det ses tillige tydeligt, at huset er forsvarligt vedligeholdt, og har været det gennem hele sin nu 85-årige levetid.

Når vi så går indenfor, oplever vi en helt åbenlys levende nutid.

Gennemgangs-hallen ud for venteafsnittet

Fotoet er fra det mellem afsnit, hvorigennem man kommer til nedgangene til perronerne til højre og billetskrankerne til venstre, – og hvorfra man kan komme ind i det store indkøbscenter ”Bruuns Galleri” nede i afsnittets anden ende.

Som du kan se af denne beskrivelse, er der her tale om et centralt, meget befærdet byliv. Rigtigt mange mennesker kommer dagligt her med ærinde til og fra togene, og derudover i måske endnu højere grad for at besøge indkøbscenteret

På den måde finder du her et hus, som næsten både har nået sin pensionsalder, og dermed er blevet ”museums-værdig”, kunne jeg sige, og trods det også er rammen for et særdeles levende og pulserende hverdagsliv.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Men vi skal videre – til et andet sted i byen. Der er et stykke vej derud; så jeg tror, at vi tager bussen. Linje 3A er det fra Busselskabet ”Århus Sporveje” !! – Joh, ”sporveje”. Sådan hedder selskabet den dag i dag. Er det ikke pudsigt? Selv i sådan en forbindelse kan man støde på ”noget gammelt – i en moderne funktion”. Jeg ved, at byens myndigheder flere gange har overvejet at modernisere navnet. Men, næh – nej. Det hedder ”sporveje” der i byen. Åh! Herligt; – jeg elsker den slags! – Joh jo, helt ærligt.

Billede på Viborgvej af linje 3A til Tilst

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Ude på Viborgvej lige efter ”Den Gamle By” står vi af ved Tage-Hansens Gade, for den skal vi ned ad. På adressen i nr.2 ligger Aarhus Universitetshospital. Dette ligger på flere adresser i byen. Denne er det tidligere Århus Amtssygehus – fra dengang, vi havde amterne i Danmark.

Lad os gå ned til hovedindgangen!

AUH hovedbygning hovedporten i Tage-Hansens Gade

Hospitalet blev indviet i 1935. Det fremtræder, som du kan se tydeligt i en byggestil fra dengang. En bastant og ”stout” bygning; – og imponerende, synes jeg.

Vist ser huset gammelt ud; og det er det da også. Men det lever.

Ja, – og lad os gå ind ad hovedporten derovre; og se en anden af bygningerne, som huser sengeafsnit. Den er også fra dengang i 1935; og giver os også et perfekt indtryk af tidens byggestil; – –

AUH patient-sengeafsnit set fra havesiden

‘ – – og læg mærke til det tydeligt aldrende ”look”, som vi siger på moderne amerikanerdansk. Se hvordan det stolt udstråler, og vedkender sig dette; – som siger det: Ja, vist er jeg gammel; men jeg lægger rum til den moderne tid. Kom ind og se!

Nuvel. det gør vi. – Vi tager elevatoren op til 3. etage. Langsomt går det. Det er den samme elevator, som sattes i dengang. Men den fungerer, og vi ”lander” adstadigt på 3.

Kom dernæst med indenfor – ind i den ”verden”, som i nu næsten 80 år har taget lægeligt fagligt – og omsorgsfuldt – vare på mange menneskers helbredelse fra sygdomme; – og tillige, – joh, det må ikke forties, – taget den sidste afsked med nogle af ”gæsterne”!

Ud ad elevatordøren – og til højre svinger vi; og se; – –

‘- – dette foto af en af hospitalets sengeafdelinger.

Afd. P380

Her er dokumentationen, som jeg vil vise dig, for at der i dette gamle hus foregår de mest nutidige og moderne ”ting”, om jeg så må sige. På denne kirurgiske afdeling behandler og helbreder de med de mest moderne metoder meget alvorligt syge mennesker; – –

‘ – – og det ved jeg med sikkerhed. For jeg har selv været en af disse, da jeg ”boede” der henne ad gangen til venstre i over en måned for et par somre siden, da jeg måtte have assistance og redning; – – og fik begge dele.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Tja; – – – Så er der lige det, som jeg skrev her i begyndelsen, nemlig:

‘ – – To scenerier er det – og så lige et lille ekstra af en speciel karakter, – – ”

Det lille ekstra sceneri finder jeg inde i midtbyen. Så der tager vi ind; – ind til Store Torv, hvor Domkirken ligger. En dag gik jeg forbi denne store monumentale kirke; – og bemærker, at flere mennesker er på vej ind gennem hovedindgangen ud mod torvet. Ikke at det i sig selv er usædvanligt; en sommerdag er det, og på sådan en fristes altid mange turister – danske såvel som udenlandske til at besøge og beundre den storslåede kirke. Men i dag er noget anderledes, slår det mig! – men hvad – – ?

‘ – – nåh jo, de fleste af dem, som jeg ser gå ind nu, er tydeligvis mennesker, som er midt i en ganske almindelig hverdags situation; – kontor- og forretningsfolk, en håndværker . . . den slags.

Det gør mig nysgerrig. Det må jeg lige have afklaret – – ;

‘ – – og det får jeg ved at læse det farvestrålende opslag, som er sat op på døren. Der står:

Har du brug for en stund til eftertanke; så kom til frokost-gudstjeneste hver onsdag klokken 12. Den varer kun ca. et kvarter, så du kan nå tilbage på jobbet, inden frokostpausen er forbi.

Inde i kirken hvor jeg lidt efter går ind, er der vel 12-15 personer, som har modtaget denne invitation, ikke så meget fylder de i det vældige kirkerum. Nu sidder de samlet oppe foran alter-partiet – med pastoren i centrum, hvorfra han hurtigt giver dem deres Guds ord med på vejen videre i dagligdagen; – ikke op på prædikestolen – og ”alt det dér”, – nej, blot hurtigt, enkelt, stille . . ., og en salme!

Domkirken. Den moderne ”frokost-gudstjeneste”

‘ – – en helt anden slags billede er dette af begrebet ”Den gamle bygning i en særdeles moderne aktivitet.” – Tænk det lige efter: En gudstjeneste tidsmæssigt tilpasset vor moderne (ofte over-stressede) hverdag – på en måde, så den – gudstjenesten – ikke ”kommer i vejen” for den verdslige dagligdag.

Smuk tanke, synes jeg, uanset hvilken livsfilosofi / religion – om nogen – du måtte bekende dig til.

LSC

Relaterede fotos: