marts 28, 2024

Eksponerings kompensation

Af Michael Bonnevie

 

Eksponeringskompensation er noget de fleste moderne kameraer har indbygget, og en ofte overset feature. Det er en skam da det er enkelt og ligetil at bruge, og kan sikre at man får bedre belyste billeder.

På engelsk  bruger man udtrykket EV (exposure value) som jeg herefter vil bruge da det er lettere at skrive.

Sådan ser knappen ud på et Nikon DSLR.
Man kan som regel også finde EV i kameraets menuer..

nikon-exposure-compensation

Kort fortalt, så bruger man funktionen til at gøre et billede lysere eller mørkere alt efter om man går op eller ned i kompensation. De fleste kameraer er overraskende gode til at måle lyset og finde den rigtige eksponering, men nogle gange kan eks. en lys himmel få lysmåleren til at måle forkert. Det vil blandt andet kunne resultere i at mennesker, dyr og ting i forgrunden  bliver mørke, uden nuancer eller hvide og udvaskede.

På mit kamera går EV fra -5 til +5 og kan være forskelligt fra kamera til kamera. Ved daglig brug har man EV sat til 0 og bruger kun EV når billedet skal være lysere eller mørkere end det kameraet har fundet ud af for dig. Det er vigtigt at man husker at nulstille EV efter brug! da man hurtigt kan glemme at man har brugt EV. Det kan resultere i at man får under/over belyste billeder efterfølgende.

Som en lille side note har jeg fundet, at mit kamera overeksponerer en anelse ved 0, så derfor har jeg sat EV til -03 i stedet. Hvis dit kamera har de samme tendenser til at over/under belyse, så find den rigtige EV for dig, og brug den i stedet for 0.

EV kan vælges i P (Programmeret auto)  A (Blænde) og S (Lukker)

Grunden til at man ikke kan vælge det i M (Manuel) er at EV indvirker på blænde eller lukker alt efter hvilket program man vælger, og i M har du kontrollen med alt.

I A (Blænde) vælger du selv blændestørrelse og kameraet vælger en Lukker tid som passer til lysmålingen. Når du i A vælger at bruge EV så berører det Lukker tiden som enten går op eller ned, alt efter hvad du sætter EV til.

I S (Lukker) vælges en Lukker tid og kameraet vælger selv en Blænde som vil få lysmålingen til at passe. Hvis du bruger EV, så vil det berøre Blænden som vil gå op eller ned i Blændestørrelse.

Med et overbelyst billede som dette, kan man gøre flere ting. Man kan sætte Lukker hastigheden op. Vælge et højere Blændetal, eller bruge EV. Det kan også rettes op i redigerings fasen, specielt hvis man skyder i RAW, hvilket jeg på det stærkeste rekommanderer. Selvom man kan rette meget i billedbehandlingen, så er det bedst at få et velbelyst billede med hjem i kameraet. Noget kan være så over/underbelyst at det ikke kan rettes op efterfølgende.

Overbelyst

Her er der brugt EV -1 for at gøre billedet mørkere og falde til ro.

Læg mærke til hvordan detaljerne træder frem i stedet for at forsvinde i overstyret lys.

Rigtig-belyst

Her har vi lidt den samme problemstilling som i ovenstående eksempel. Lysmålingen har bestemt sig for at undereksponere i forhold til solen og skyerne.

Der har jeg valgt at køre med +2 EV, hvilket lysner forgrunden og detaljer træder frem som tiltænkt.

DSC_16131 DSC_1613

Et Histogram afslører ofte om et billede er under/overbelyst. I første eksempel ser vi et typisk eksempel på et underbelyst billede. Histogrammet er skubbet til venstre og der mangler lys i billedet. Hvis det var et velbelyst billede, så ville Histogrammet være skubbet så langt til højre som muligt, uden at ramme kanten. Som du kan se i billede 2, så rammer Histogrammet både højre og venstre side, hvilket betyder at både de lyse og mørke områder er som de skal være.

Velbelyst-histogram
Velbelyst-histogram
Underbelyst-histogram
Underbelyst-histogram

 

Jeg har lavet et eksempel hjemme hos mig selv, hvor jeg har placeret en tøjbamse nær et vindue med en hvid baggrund. En situation som næsten altid vil svær for lysmålingen pga. den lyse baggrund. Ved normal EV (0) kan billedet godt være en anelse til den mørke side.

Det der skulle være hvidt er blevet gråt, og billedet mangler noget punch.

DSC_1590

På næste billedet har jeg fotograferet med EV +1.0 og allerede nu ser det hele mere rigtigt ud.

Læg mærke til at tøjbamsen nu er hvid, hvilket også er en af grundene til at det er en rigtig god ide at bruge EV+ på sne billeder.

Det hvide højlys i billedet, kan få lysmåleren til at undereksponere.

DSC_1591

Her har jeg givet billedet +2 på EV-en og der er vi ved at være i max.

Det kan udnyttes i portrætsituationer (glamourbilleder) hvor man gerne vil have rigtig meget lys på modellen.

DSC_1592

Nu da jeg har brugt så meget tid på at forklare funktionen, så vil jeg her til sidst skyde den lidt ned igen. Hvis man er fortrolig med sit kamera, så kan man i princippet bare under eller overbelyse sit billede i i stedet for at bruge EV. Som du sikkert ved, så skal man sørge for at holde lysmålingen på 0. Alt hvad der er under 0 bliver underbelyst og alt over bliver overbelyst. EV gør i princippet bare det, at den giver dig mere eller mindre end 0 alt efter hvad den er stillet til. Det samme kan du gøre ved at Blænde op/ned eller brugere højere/lavere Lukker tider.

EV er bare meget nemt at have med at gøre, da den altid vil blive stående til det du har sat den til. Når du efterligner Manuelt, så går det noget langsommere da du selv skal måle lyset, og du kan ikke være 100 pct. sikker på, hvor meget du lægger til eller trækker fra.

Lysmålingen på et DSLR.

Light-Metering-Indicator

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Eksponerings kompensation

  1. Skåret ud i Pap ! Så kan det vidst ikke siges mere tydeligt, endog med eksempler, over og underbelyste billeder burde være en Saga Blot, nu !!!!!
    Tak for sangen, nu gælder det blot om at huske når motivet er indkredset og Fokuseret……….. Tak for de Admin !!!

    M.v.h. gb…..

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.