by Af Michael Bonnevie
Så rundede vi endnu engang midsommer og årets længste dag blev fejret i hver af en afkrog af lille Danmark. Traditionen tro, blev det også fejret på havnefronten på Islands Brygge, med Sankt Hans bål, musik og mange mennesker.
Vejret var i år ikke helt så flot som i de foregående år, men der var da strejf af sol og varme da vi kom hen under aftenen. Jeg var i år på Bryggen sammen med min ven Niels, og vi gik og hyggede os et par timer førend bålet blev tændt.
Da vi kom forbi bålet, fandt vi at det i år var anderledes på en eller anden måde? Var det de mange grangrene der gjorde at op-tændings bunken tog sig anderledes ud? Nå, vi gik videre og kiggede lidt på menneskemylderet som efterhånden var ved at tage til.
Der blev spist og drukket til den store guldmedalje, som der jo altid bliver når noget skal fejres. Vi nøjedes dog med en kop kaffe med udsigt til vandet og den smukke solnedgang bag Kalvebod Brygge.
Da klokken var et par minutter i 9, blev der holdt båltale efterfulgt af midsommervisen. Den blev sunget 2 gange hvoraf den første fungerede fint, men anden gang lød det som en der sang i en megafon der var i stykker. Lidt mærkeligt?
Pludselig var bålet tændt, og så kan det nok være at tingene tog fart. Der gik ikke meget mere end et minuts tid, førend bålet stod i kæmpe flammer. Det var helt sikkert på grund af alt det gamle visne materiale bålet var bygget op af. Vi blev hurtigt enige om, at det vist så en anelse uforsvarligt ud. Flammerne slikkede ud til den ene side med lange ildtunger, og jeg tænker at dem der stod i nærheden har kunnet holde varmen 🙂
Det kunne meget let have været en katastrofe i stedet for en fest, -men gudskelov så vi ingen der led overlast.
Bålet brændte meget hurtigt ned, hvilket det ikke ville have gjort med ordentlig træ.
Melodi P. E. Lange-Müller, 1885
Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
Relaterede fotos:
Ja, det er overstået, men Sommeren er ikke forbi endnu, de `Varme`billeder fra en kølig aften, indvarsler tiden vi glæder os til, Vandet bliver varmere, Havnebade og Strandene bliver overfyldte, Is Boderne får travlt, Sommertøjet skal støves af, passer Badebukser og Dragt stadig ? Forventningens glæder er mangfoldige, Ferierne står for døren for de fleste………. Jo, Stc. Hans indvarsler en ny tid, vi er sammen på en anden måde, en Varmere kommen hinanden ved måde, når Turisterne oversvømmer Byen og Skolebørnene skal udnytte Sommerferien, Stc. Hans stemmer sindet mildt og forekommende, Cykelkæderne smøres og Dækkene pumpes, gummiskoene findes frem sammen med Sandalerne, jo nu skal vi Hygge os Sammen i Haverne og på Altanerne.
Tak for reportagen……
M.v.h. gb.
Tak for en levende skildring af en Sct. Hans aften, der tydeligvis trak mange mennesker til; – forståeligt nok. Jo, for denne aften er uafviseligt, føler jeg, en af de begivenheder i løbet af året, som maner til eftertanke. Selv har jeg altid mit indre blik rettet mod, at nu “vender året”; nu begynder det atter at blive mørkere, dagene kortes. Ikke at jeg skræmmes af det – tværtimod, tror jeg nok, jeg kan sige. Jeg ser faktisk mange gode kvaliteter i den mørke årstid, lige som jeg godt kan drages mod en gåtur i skoven i regnvejr – iført noget ordentligt regntøj forstås !!
Men ADMIN jeg fornemmer godt dramatikken ved det – lidt for kraftigt – blussende bål, som dine fotos meget fint formidler oplevelsen af til os. Jeg tænker i den forbindelse på det Sct. Hansbål, som min kone og jeg overværede her oppe fra vores altan; et ikke så stort men meget fint opbygget et der nede på den nærliggende store græsplæne op til ejendommen. Det brændte helt kontrolleret stille og roligt – men længe trods sin lidenhed.
Nå, men vi “kører” videre på årets – og livets – vej. Nu er dagen aftaget med 3-4 minutter, er det vist.
M.v.h. LSC