april 30, 2024

Kulturnat på Arbejdermuseet 2013

Af Michael Bonnevie

 

Så blev det igen tid til Kulturnat i København og omegn. I år var jeg på arbejde, og brugte lejligheden til at tage et par billeder og skyde lidt video på Arbejdermuseet.

Dørene blev åbnet kl. 18, og derefter var der en lind strøm af mennesker i gennem museet. I gården havde Cafe og Ølhalle fyret op for grillen, og lirekassemanden spillede Internationale mv. Rigtig hyggeligt..

Kulturnat på Arbejdermuseet

Kulturnat på Arbejdermuseet

Her ser vi festsalen, som i dagens anledning havde fået flotte rød og hvid ternede duge på. Billedet er taget lige før dørene blev slået op kl. 18

Kulturnat på Arbejdermuseet

Det var en rigtig hyggelig og travl aften, og hen ad kl. 21 trillede jeg hjemad i gennem Københavns gader, og så på menneskemylderet foran de steder som i dagens anledning havde åbnet for publikum. Jeg er glad for at jeg ikke fik den gode ide at se folketinget, eller fængslerne under Nytorv mv. da køerne var rigtig lange, og ventetiden ligeså.

Link til mit indlæg om Arbejdermuseet

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

5 thoughts on “Kulturnat på Arbejdermuseet 2013

  1. ARBEJDERMUSEET :
    Rigtigt dejligt gensyn med Museet Jeg var der jo for ikke så længe siden og genkender Miljø, Omgivelser og hele den Stemning, der er indeholdt i de gamle Fredede bygnnger, med den opbygning af Interiør og Artifakter, der er samlet gennem Arbejderbevægelsens historie. En Historie der jo i tur, betegner og beskriver vor egen Historie som Danskere. Velfærdsstaten begyndelse og opbygning, samt de `Kampe` mod Udnyttelse og Fattigdom, Fagbevægelsen, gennem Socialdemokratiet`s styrkelse, fra 18 århundrede skiftet og frem, sikrede grundlaget for den Stat og det Velfærd, vi nyder godt af i dagens Danmark. Misundt over store dele af Verden. Med en nominering til `Verden`s Lykkeligste Folk`, netop på grund af sikkerheden for den enkelte Borger, uanset Stand, Erhverv og Uddannelse, der er opbygget uden Kommunisme og Liberalisme, men med et Demokratisk System, der afbalancerede fløje i det Politiske System og gav os Velfærdsstaten, hvor folket Yder og Nyder efter evne, uden dominans af Kapitalisme og Globalisering, der sætter enkelte`s intersser foran Folket`s………..
    M.v.h. gb.

  2. Hvor er det skønt, at der er mennesker, kræfter og ressourcer, som gør sig ofte meget store anstrengelser for at vise, ja næsten genoplive de – efter min mening – store værdier, som var til stede “dengang”. Jeg sætter ordet i citationstegn, fordi det i min verden ikke er et bestemt tidspunkt, jeg tænker på; – men mange perioder tidligere i mit liv.

    Ja, man skulle engang tage til kulturnat i Hovedstaden, – på Arbejdermuseet. Efter billederne at dømme er stedet lige så attraktivt, omend det er af mindre fysisk størrrelse, end et andet lignende sted, som står mit hjerte meget nær – nemlig: Den gamle By i Aarhus. Jeg har netop fået nogle MMS-billeder fra mit barnebarn, der lige nu er på besøg der sammen med sine forældre; – og jeg må melde klart ud, at lige nu er jeg altså “svømmet helt væk” indhyllet i nostalgiens velgørende balsam; både på grund af hans billeder, og ikke mindre på grund af ADMIN’s reportage fra Arbejdermuseet.

    Så tak – “Allesammen”, om jeg så må sige!

    M.v.h. LSC

  3. LSC, det kunne være skønt hvis du en dag kunne lave et skriv om Den gamle by i Aarhus. Jeg har selv været der en enkelt gang,- men desværre kun en times tid. Du må have lidt at fortælle, samt nogle billeder at dele. Det er et fantastisk sted som jeg helt sikkert skal besøge en anden gang 🙂

  4. Det kan du tro ADMIN; det gør jeg hellere end gerne. Jeg skal nok vende tilbage med en “Den gamle By i Aarhus”-skildring snarest muligt.

    M.v.h. LSC

Skriv et svar til LSC Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.