‘ – – ak ja, skønne nostalgiske erindringer fra en barndom, hvor meget skulle læres og indøves.

Men á propos “tøj” – så er den del af museet, som beskæftiger sig med uniformerne, nok den, der drager mig mest; og af den grund kan jeg slet ikke stå for dit billede – ADMIN – af de to farvestrålende uniformer i glasmontren oppe i den flotte række af fotos.

‘ – – og så skal jeg lige vænne mig lidt til tanken om, at endnu en krig – med fuldt rette – har fundet vej til rummene derinde, – og denne gang en krig fra nu, – en som jeg selv har fulgt med i på TV, mens den foregik; og ved flere gange at snakke med sønnen til en patient, som jeg lå på stue med på Helsingør Hospital i juli 2010, når sønnen besøgte sin far. Sønnen var tjenstgørende i Afghanistan – men hjemme på “Orlov p.g.a. alvorlig sygdom i nær familie”, som det hedder.

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg har svært ved i min bevidsthed at få “rangeret” denne nutidige krig over i en “museums-opfattelse”. Er det mon bare mig, der er stødt ind i den forhindring?

Til slut, denne hilsen: Dette er en flot reportage!

M.v.h. LSC

En

En gennemgang af Tøjhusmuseet der ikke lader meget tilbage at ønske, bortset fra ønsket om at være der selv, gennemgå afdelingerne og udviklingen af Teknologien, gyse over Udstyret og Opfindelserne, designeret til at udslette liv, bevarer Liv,bevare Grænser, opnå Fordele, vinde Områder, omvende Sjæle og vinde hævd på Rettigheder og vise Styrke, True, over for såvel Imaginære Fjender, som Regulære Trusler, specielt set i nyere tid i Iraq og Afganistan, for Danmark`s vedkommende.
Rigtigt godt, at få lov til at opleve Vores egen Krigshistorie på nærmeste hold, og de Instrumenter der er nødvendige, for at opretholde den til enhver tid nødvendige Sikkerhed for en Nation i Verdenssamfundet, vores egen !!!!
M.v.h. gb.