april 18, 2024

Ferie, ferie, ferie

Af Michael Bonnevie

 

I en tidligere postering har jeg skrevet om mit besøg på Arbejdermuseet og anede ikke at jeg kort derefter ville ende op derinde i midlertidigt arbejde. I første omgang skal jeg være der 3 måneder, og om det bliver forlænget er uvist på nuværende tidspunkt?

Pt.  har jeg været på museet en måneds tid, og jeg er rigtig glad for at være der.

I museets kælderetage er der skiftende udstillinger, og jeg har været med på sidelinjen til den nye særudstilling, Ferie, ferie, ferie som kører fra den 22.06. – 30.12.2013.

dsc_0027 Udstillingen skildrer nogle af de ferieformer som danskerne har dyrket, omkring lejrlivet og cykelferierne i 20-erne og 30-erne, til den begyndende masseturisme i 40-erne.

Her ser vi en tidstypisk cykel med dynamolygte, og fuld oppakning.

dsc_0016 Fra arbejdermuseet

Udstillingens primære målgruppe er familier med børn, og der vil være masser af aktiviteter at dykke ned i. Kravl ind i det gamle telt, læg dig til rette på hø madrassen og forestil dig, hvordan det var at tage på camping, før campingvognens komfort blev udbredt. Hop ned i kufferten og tag med på Københavns hovedbanegård, hvor toget med feriebørnene er lige ved at tage af sted. Eller sæt dig i Winnies sofa og hør hendes fortælling om, hvordan hendes mor tog tre jobs for at kunne få råd til den årlige drømmeferie til Mallorca.

dsc_0019

Noget er der sket siden 1920. Dengang var det ikke normalt med løn under ferie, og 37 timers reglen var endnu ikke opfundet.

dsc_0024

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

2 thoughts on “Ferie, ferie, ferie

  1. DEJLIGT,DEJLIGT, DEJLIGT :
    Travlhed ! Travlhed er en dårlig undskyldning, men har ind til videre forhindret mine storslåede planer om at besøge Museet, jeg har været forbi for at stadfæste beliggenheden, men brugte alt for megen tid på Isen i Botanisk Have og på Israels Plads lige overfor , min partner, fandt det på det tidspunkt for varmt til et besøg, men jeg stod i Porten, jeg var i Gården, jeg kiggede ned i Kældrene, jeg glæder mig stadig, det bliver en Dagtur når vi skal på hele den nostalgiske rundtur og genopleve, de rigige, gode ? `GAMLE DAGE`!…………..
    Skiltet fra 1920 er godt nok fra Bedsteforældrenes tid på Arbejdsmarkedet, udviklingen frem til i dag er gået med stormskridt, både Økonomisk og Socialt-Materialistisk, et besøg vil sætte tiden i dag i relief, tiden i dag med Ferierejser, Boligindretning, Økonomi, Ferierejser, Luxusgoder af enhver form og Farve, Individets behov frem for Fællesskabets ? Eller hvad ? Rigtigt godt med en `Insider`, der tager `Pulsen`, på Nostalgien……….
    M.v.h. gb.

  2. Hej ADMIN!

    Det er dog en herlig læsning, synes jeg, om dit nye job på Arbejdermuseet. Det må være spændende.

    Tja, – Nu i min “sene” livsalder har jeg fået en meget klarere fornemmelse, og stærkere interesse for museer, og de kvaliteter i henseende til information om “tider, der var engang”, som man her kan fordybe sig i.

    Jeg har tidligere her i “Gamle-dage” givet mig til kende om “Den gamle By” i Aarhus, som jeg med jævne mellerum kommer til; – og lige som det, ser jeg Arbejdermuseet som et værdigt og meget værdifuldt “instrument” til at blive klogere på, og fortrolig med “de tider”, som vi jo – alle sammen – kommer fra; altså da vi var børn, voksede op, og havde oplevelse på både godt og ondt!

    ‘ – – Ja, men misforstå mig ikke! – Jeg er ikke med dette i færd med at lade nostalgien løbe af med mig. Næh, Jeg peger blot på den kendsgerning, at det at kende “sine rødder” / sin egen fortid er noget meget, meget værdifuldt; – noget som fungerer som en god “ledsager” i min færd gennem det hverdagsliv, som jeg nu har;

    ‘ – – og for at komme til “at kende sine rødder” er der fremragende assistance at hente ved at gå på museum.

    M.v.h. LSC

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.