Kommentarer til: Frække piger

Af: Poul Sørensen

Poul Sørensen — Thu, 28 Jan 2016 00:03:03 +0000

Som svar til CrazyCatman. Fed og vittig kommentar.

Af: CrazyCatman

CrazyCatman — Wed, 16 May 2012 21:45:34 +0000

Hmm…. Det kan godt være at de frække piger ikke er på Sprogø længere, men nu er de jo ikke til at finde.
… Eller også gemmer de sig bare for mig 😉

Nej, som DRs underholdningsafdelings motto er: Spørg til side!
Det er en fed lille historie omkring de gamle dage – og så endda med et twist af humor til slut.

Af: LSC

LSC — Sat, 12 May 2012 15:37:28 +0000

Jeg skrev blandt andet dette her for et par dage siden:

” – – – Nu iagttager jeg jo passagen af øen fra et togvindue; og i modsætning til tiden med færge-sejladsen, så levner lyn- eller intercity-toget kun et halvt minuts tid til at mærke sig, at sprogø passeres. – – – ”

I mellemtiden har jeg ledt i mit foto-arkiv for at se, om der skulle være et billede, taget fra færgen af Sprogø – i det fjerne. – Men det er der ikke! – Lidt trist, føler jeg.

Jo, for der er i min bevidsthed fra dengang en betydningsfuld ting. – Det er det der fyrtårn på Sprogø. Når jeg rejste af sted – eller hjem – fra sommerferie-kolonien på Knudshoved ved Nyborg, så kiggede jeg jo altid fra færgen på det fyrtårn, med en “indvendig” hilsen, ” – Davs, nu kommer jeg igen”, – og den anden vej: “Farvel, vi ses til næste år”.

‘ – – og under opholdet derovre, husker jeg mangen en nat, når jeg vågnede og skulle ud for at ti… på “det lille hus”; så kunne jeg godt bagefter stå længe ved et af sovesalens vinduer, mens alle de andre snork-sov, og kigge ud over Storebælt, over mod Sprogø; – og iagttage lyssignalerne fra fyret. – Jeg kunne stå der længe, – – og tælle de forskellige antal sekunder mellem hvert lys-glimt: – “Blink, to sek – Blink, to sek – blink, fire sek . . . o.s.v.”.

‘ – – og desuden, – tja, i sandhedens interesse, må jeg også nævne, at den hjemve, som den dengang noget forsagte dreng – altså mig – led af, kom frem i mig ved disse natte-seancer. Men det var ikke nogen decideret negativ ting. Nej, for det var som om, at ved at stå der og kigge på de blinkende signaler, så kiggede jeg jo mod øst, altså den vej, som færgen en dag ville bringe hjemad igen. Det trøstede lidt!

Derfor er det herligt her i tråden at se det fine foto af fyrtårnet; – og tillige ved billedet af togskinnerne på lavbroen at få en mindelse om mine nutidige Aarhus-rejser med IC-lyntoget.

M.v.h. LSC

Af: gb

gb — Thu, 10 May 2012 08:30:49 +0000

Kvindeanstalt, Optagelseshjem, Opdragelseshjem, Opdragelsesanstalter :
Datidens opdragelsesmetoder bestod i `min tid` meget af trusselsbilleder, malet ud med megen omhu af forældre og Bedsteforældre, der skulle tjene til at `skræmme`børn og unge mennesker af begge køn, til en ordentlig, Sædelig og ikke mindst lovformelig og velopdragen, indgang og omgang med, til det i enhver tid, omgivende samfund. Desiderede Børnehjem og andre anbringelser, blev også brugt og bruges stadig, til at aflaste familier eller fastholde `uregerlige` unge, dog er `Revselsesretten`for længst afskaffet overfor Mindreårige, således ser vi ikke mere `spanskrøret`, `Øretæverne`og Linialen over Fingrene brugt i Skolen det er `Stafbart`i dag, at `Lægge Hånd på Mindreårige` !
Historierene er mangfoldigge, fra de forskellige Instituioner der har været oprettet, hvor Ledelsen og Personalet på egen hånd, har tiltaget sig beføjelser og Opdragelsesmetoder, vi i dagens Danmark kun med væmmelse, gysen og afstandtagen, blver konfronteret med og må forholde os til. Som skrevet lukkede Institutionen Sprogø i 1961, `det er i vores tid` ! Drenge fra andre Institutioner, ( ex Godhjem), søger stadig oprejsning efter Misbrug under anbringelser, ligesom vi stadig får historier fra Sprogø Pigerne.
O.K. I dag er det historie, men det gør det bestemt ikke mindre interresant for vores tid, at konfrontere os selv med fortiden,(der jo også var vor tid), vi følger Krigs og efterkrigs historier, som vi stadig følger hisorierne fra Børnene fra vor tid, deres og `vor egen`historie, fortløbende.
Billeder—— Pragtfuldt———Det er ren gymnastik for Hjernecellerne, og nogen gør `måske`også en smule ondt !

Af: LSC

LSC — Wed, 09 May 2012 23:04:58 +0000

Hej! – En skøn læsning, som vi her får, om øen i Storebælt. Jeg har mange barne- og ungdomsminder, der relaterer sig hertil. Igennem flere år i 1950’erne rejste jeg i sommerferien med skolen til et tre ugers ferie-ophold på Københavns Kommunelærer-forenings feriekoloni “Knudsminde” ved Nyborg. Desuden gik mangen en anden ferierejse med mine forældre til Als. I begge rejsemønstre indgik det moment, at betragte Sprogø fra storebæltsfærgen, når vi med den sejlede forbi. Det var sådan en slags “milepæl” for turen; både ud- og hjemturen.

I de seneste to år har Sprogø også udgjort sådan en art rejsemæssig midtvejs-“oplevelse” for mig mange gange. Efter diagnose af en speciel kræft-sygdom blev jeg i juni 2010 indlagt på Aarhus Universitetshospital, blev opereret og modtog kemo-terapi. Siden har jeg hver tredje måned rejst derover for efterbehandling og kontrol.

Nu iagttager jeg jo passagen af øen fra et togvindue; og i modsætning til tiden med færge-sejladsen, så levner lyn- eller intercity-toget kun et halvt minuts tid til at mærke sig, at sprogø passeres. Men det gør ikke “begivenheden” mindre markant.

Som I nok kan mærke, er Sprogø et betydende element i min verden, – såvel af lyse som af tunge begivenheder, der har indfundet sig i min hverdag.

M.v.h. LSC