marts 29, 2024

Vor Frelsers kirke

Af Michael Bonnevie

 

Dagen i dag stod på dobbelt barnedåb i Vor frelsers kirke på Christianshavn. Kirken er en af de steder jeg havde på besøgs tapetet, så jeg slog 2 fluer med et smæk, og tog et par fotos af kirken med indhold.

Jeg har af respekt for barnedåbs forældrene, undladt billeder af dåbshandlingen på bloggen..

Uddrag fra Wikipedia

Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade på Christianshavn i Københavns Kommune. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer også en imponerende, udskåret orgel facade fra 1698 og Nicodemus Tessins mesterstykke af en altertavle.

Kirken ligger med sin symmetriakse orienteret fra sydvest – tårnet – mod nordøst – alteret – men for nemheds skyld benævnes denne akse som vest-øst i denne artikel. Tårnindgangen kaldes derfor vest portalen, selvom det ikke stemmer helt med kompasset.

Da Christian 4. omkring 1617 bestemte sig for bygge Christianshavn, var den tænkt som en selvstændig købstad på Amager, og skulle derfor have både en kirke og et rådhus. Rådhuset blev aldrig til noget, men kirken var med allerede på Johan Semps første udkast til en byplan for området, fra september 1617. Her var kirken placeret tæt ved det centrale torv, men allerede december samme år blev planen ændret, og kirken flyttet til en position vest for den nuværende kirkes. Omkring 1620 bliver der lagt et fundament på dette sted, men videre kommer det ikke.

Den midlertidige kirke

Tredje forsøg kom i 1639 i form af en midlertidig kirke, bygget lige syd for den nuværende. Idéen var at opføre en bygning, der kunne anvendes som kirke, indtil den rigtige var færdig, og siden kunne fungere som skole, præste- og kapellanbolig. At der ikke skulle ofres for meget på byggeriet, fremgår bl.a. af at kongen gav Niels Trolle, som han havde indsat som bygmester, besked på at finde brugbart inventar i slottets beholdning.

Bygningen

Byggeriet startede med opfyldning af den lave, sumpede grund. Der blev lagt et fundament i 2 stens tykkelse, men murene var kun 1½ sten tykke, så der blev muret fem støttepiller på hver langside. Bygningen var 60 alen lang men kun 13 alen bred (ca. 37,5 x 8 m). Langmurene var 9 alen høje (ca. 5,5 m) og gavlene 14 alen (ca. 8,7 m). Murerarbejdet gik stærkt – det var afsluttet inden udgangen af 1639 – men åbenbart også for stærkt, for allerede i begyndelsen af 1640 begyndte murene at give sig, så man måtte mure ekstra støttepiller på indersiden.

Der var to rækker af vinduer rundt på bygningen, af hensyn til pulpiturerne. I tømrerkontrakten nævnes et “tårn”, som formodentlig var en tagrytter. Der nævnes også et “skur” foran indgangen, altså et våbenhus. Det var placeret ved nordsiden, tæt på vest gavlen. Indvendig var det ét stort rum med bjælkeloft og murstensbelagt gulv. Et korgitter adskilte koret fra skibet, og i skibet var der pulpiturer, formodentlig på alle tre sider.

Kirken blev indviet i maj 1640, selvom der åbenbart manglede meget arbejde. Først i oktober 1641 var der synsforretning over tømrerarbejdet. Hastværket med at få bygningen opført havde sine følger. Da man endelig i 1696 kunne flytte ind i den nuværende kirke, var den midlertidige så forfalden, at man ikke kunne anvende den til de formål, man oprindeligt havde planlagt. Den blev brugt som billedhuggerværksted i nogle år, indtil den i 1708 blev solgt til nedrivning. I 1709 blev fundamentet optaget, og dermed var sporene af Christianhavns første kirke slettet.

Link til Vor frelsers kirkes hjemmeside

Vigtige årstal i Vor Frelsers Kirkes historie

1682: Grundstenen nedlægges.

1696: Den færdigbyggede kirke indvies af Chr. V.

1698: Orglet tages i brug og står helt færdigt 1700.

1732: Alteret skabt af den svenske kunstner Tessin den yngre indvies.

1752: Lauritz de Thurahs snoede spir står færdigt og indvies af Frederik V.

1773: Kirkens nuværende prædikestol tages i brug.

1815-18: Kirken restaureres og det oprindelige stengulv erstattes af et trægulv.

1822-26: N.F.S. Grundtvig er præst ved kirken.

1872: N.F.S. Grundtvig dør og bliver i september begravet fra Vor Frelsers Kirke.

1888-89: Kirken restaureres.

1928: Klokkespillet spilles for første gang af kirkens legendariske organist, P.S. Rung-Keller.

1954-57: Kirken restaureres og genindvis af kong Frederik IX og dronning Ingrid.

1991-97: Spiret restaureres og genindvis af prins Joachim 17. marts 1996.

2006: Den sidste gudstjeneste – høstgudstjeneste – holdes inden en omfattende restaurering går i gang. Restaureringen er planlagt til at vare til foråret 2009.

Nedenstående foto fra Vor Frelser kirke 1962, Foto Leif Ziegler

vor-frelser-1962

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

5 thoughts on “Vor Frelsers kirke

  1. O.K. Jeg har allerede tilladt mig at videresende de flotte billeder. Jeg er ikke i tvivl om, at vi alle som Danskere kender kirken, i alle tilfælde udefra, men indretningen må være det esentielle sammen med årnet og historien om at Snoningen drejer den forkerte vej rundt. Godt gået Admin.

  2. Det skulle forøvrigt ikke være rigtigt, at snoningen løber den forkerte vej rundt.. Til barnedåben fik vi at vide, at den løber den rigtige vej, og en af grundene er, at det er pga. den skulder soldaterne bar geværet på, sådan at gelænderet ikke var i vejen..

  3. Man bliver aldrig for gammel til at lære nyt siges det. `(Også)`, I dette tilfælde overgiver jeg mig betingelsesløst, jeg har læst dit link og lært at jeg stadig har meget at lære, en interesant historie der uddyber den gode historie om Kirken. Tak skal du have Admin.

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.