marts 28, 2024

Balloner over byen

Af Michael Bonnevie

 

I anledning af 200-året for Danmarks første ballonpilot Johan Peter Coldings opstigning fra Rosenborg, satte Dansk ballonunion 13 balloner op fra netop Rosenborg eksercerplads.

Planen var at ballonerne skulle slippes løs kl. 19.00 søndag d.24 April, men allerede kl.18.50 slap den første ballon jorden, og få sekunder senere fulgte de andre trop.

dsc_1975

Der er en udbredt misforståelse i de skrevne medier, at der var 12 balloner. Der var 13, men grunden kunne være, at den første ballon stak lidt af fra de andre, så når man talte den samlede flok på himlen, kom man til 12 styks.

Link til Dansk ballonunion

Min egen billedserie

Wikipedia om luftballoner

Balloner er f.eks. lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks. plastic, nylon eller polyester og er fyldt med hydrogen, helium, metan eller varm luft, som skaber opdriften. Under ballonen hænger en kurv til passagerer og last.

Til de første succesfulde forsøg på at få mennesker op at flyve blev der brugt balloner. Eksperimenter med et ballonlignende fartøj begyndte så tidligt som i 1709, hvor den brasilianske præst og opfinder Bartolomeu de Gusmão satte det hele i gang. I 1783 demonstrerede brødrene Joseph og Étienne Montgolfier at en stofballon fyldt med varm luft ville lette fra jorden. Fritidsflyvning begyndte i 1906, og især belgierne markerede sig i diverse konkurrencer.

Ved begyndelsen til det nye århundrede blev en ny form for ballon også opfundet. En selvdrivende, styrbar ballon kaldet et luftskib eller en zeppeliner efter Ferdinand von Zeppelin 1838-1917, som var en tysk greve og officer.

Efter nogle stille år omkring anden verdenskrig blomstrede sporten op igen efter krigen på baggrund af blandt andet nye materialer og propanbrænderen, som konstant kunne forsyne ballonen med varm luft.

Op i gennem 1990-erne er sporten steget mere og mere i popularitet, og i 1999 fuldførte Brian Jones og Bertrand Piccard den første tur i varmluftballon rundt om jorden uden ophold. Deres rejse startede i Schweiz, og de landede i Egypten efter at have fløjet mere end 46.000 km.

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Balloner over byen

  1. Dejlige sommerbilleder og dejlig film, som at genopleve dagen hvor de overfløj mit hus på Østerbro. GODT SKUDT !

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.