marts 29, 2024

MH 358 tog

Af Michael Bonnevie

 

Efter at Modeltogtossen meldte sig ind her på siden, er jeg blevet inspireret til at lave et MH 358 rangertog fra DSB.

Dette tog er specielt for mig, pga. min opvækst på Islands brygge. Denne type tog kørte på havnen og på den gamle Amagerbane som lå et stenkast fra hvor jeg boede. Som barn legede vi på togene, og har mast mange genstande flade under tog hjulene..

Projektet her er rent hygge, og skal ikke tages for andet end det. Jeg vil poste billeder i denne tråd som projektet skrider frem. Jeg burde nok have lavet screendumps fra start af, men jeg lod mig rive med af modelleringen.

Som man kan se af det første billede, så har jeg fået nogenlunde styr på overdelen af toget. Jeg mangler hjulsæt, og diverse ting i bunden af vognen. Derudover er der en masse små dingenoter og sager såsom lygter, håndtag, ledninger, blinklys mv.

Billedet er ikke målfast på nogen måde, da jeg kun har et par fotos at forholde mig til. Jeg matcher det jeg ser med min model, så det bliver kun nogenlunde.

Når hele toget er færdigt, så skal det svines til i den grad 🙂 Hvorfor nu det? Kigger man på objekter i den virkelige verden, så er eks. rød ikke bare rød! Farven er beskidt og krakeleret, med rust, huller og gammel maling der kigger frem underneden. Det tænker man sikkert ikke på når man først går i gang med 3D, men det er her man kan hente meget realisme ind i billedet.

Som sagt kommer her flere billeder som tingene skrider frem, så hold øje med tråden 😉

Så er der opdateret på toget..

Jeg har tilføjet hjul, lygter, og forskellige gelændere rundt omkring. Derudover er undervognen nu sænket ned så hjulene har noget at sidde fast på.

Hjulene mangler stadigvæk lidt, men derefter går jeg i gang med maling og struktur.

Så er der kommet lidt nyt til igen.

Jeg har arbejdet med små detaljer såsom luftventiler, og hjulene er der også rodet med. Jeg har sat lys til aftenstemning, og det næste bliver sikkert også det sidste, nemlig maling, buler, rust og tekst..

Sidste omgang

Så nåede jeg til vejs ende med mit MH 358 tog 🙂

Jeg kunne sagtens blive ved, men jeg orkede ikke at gå ordentligt i dybden med det. Jeg har som sagt svinet det til med forskellige teknikker. For dem som er interesserede, så har jeg kun brugt procedural maps (Beregnede texturer) da jeg ikke orkede at gå i gang med at UV mappe skidtet. (UV mapping er en måde at sikre sig, at ens texturer lægger sig på emnet som man ønsker det) Procedural maps er ok til mange ting, og så længe man ikke kommer tættere på end nu, så er der alligevel ikke en levende sjæl der kan se forskel.

Lyset er blevet tweaket en ekstra omgang, og resten er lavet i Photoshop. Baggrunden er et billede jeg har hapset fra nettet, og givet en ordentlig omgang blur. På den måde ser det ud, som om der er afstands dybde i billedet.

En lille opdatering på mit Brygge tog.

Syntes det var på sin plads at toget kom i sit rette miljø, på Islands Brygge..

Link til stor version af billedet: MH 358 på Bryggen

Baggrundsbilledet er ikke mit eget!

Update

Der er ytret ønske om at få lov til at lege lidt med Maya filerne til lokomotivet.

Jeg har cleanet lidt op i filen, men ikke alt er navngivet, og meget kunne helt sikkert være lavet anderledes. Tanken var ikke at det skulle bruges til andet end et screenshot, så derfor har jeg ikke bygget toget op efter devisen, at andre skulle kunne bygge videre på det. Filen skulle gerne kunne åbnes i Maya 7, og derefter..

Skulle i der downloader få noget spændende ud af filen, så post det endelig herinde, så det kan vises frem 🙂

Højreklik på linket og gem som..

MH 358

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

12 thoughts on “MH 358 tog

  1. Rigtig nydeligt lokomotiv du har fået lavet der. Også fin dunkel baggrund. Måske kunne du lave en special-version til Modeltogtossen med deres navn og logo. Og her til siden kunne du oveveje at lave en vogn som lokomotivet kan trække.

  2. Så var den der og helt `hjemme`, jeg er tilbage på `Bryggen`, Islands Brygge til Kulpladserne, Carl Nielsen`s sandsugere, Soyakagen, Reykjaviksgade med togets gennemkørsel over Njalsgade til F.D.B. og videre over Amager langs Artellerivejens Kaserne, Amager Fælledvej, Amagerbrogade o.s.v., det skønne Amager fra den gang `Bryggen`ikke lige var `in stedet`.

  3. Altså!

    Du er ferm til dette 3D hejs her. Det ser virkelig godt ud.

    Og jegharenplan’s forslag er lige i øjet . Du skal bestemt ikke høre noget ondt omkring det, hvis du kommer så langt 😉

  4. Hej

    Ser flot ud!

    Er det muligt at bede om en kopi af selve 3D modellen? Kunne godt tænke mig, at arbejde videre på den.

    1. Jeg skal se om jeg kan finde filen/ filerne frem. Jeg er desværre i gang med at rode med nogle ting herhjemme, så min pc er ikke oppe at køre pt. Men hold øje med posten, så kigger jeg på det snarest 🙂

  5. Jeg ‘falder’ lige over denne herlige tråd om denne imaginære DSB-rangertraktor. Allerede da jeg første gang så dit værk – ADMIN, blev jeg begejstret for det; – –

    ‘ – – og så er det nu, da indlægget tilfældigvis kommer forbi mit blik her i aften, da jeg er et smut inde i ‘Gamle-dage’, at jeg spørger: Hvordan er det gået med projektet? Er der en fortsættelse?

    Såfremt du allerede har beskrevet noget herom et andet sted, må du undskylde, at jeg i så fald har overset noget.

    M.v.h. LSC

    1. Hej LSC

      Jeg tror umiddelbart ikke at der er en fortsættelse til dette projekt. Muligvis vil jeg lave noget togrelateret en anden gang, da jeg har nogle tanker omkring emnet..

      Jeg så dit skriv om, at din kommentar først dukkede op dage efter.. Jeg har fjernet kommentaren, men kan konstatere at jeg så den samme dag du skrev. Om det har noget at gøre med et nyt plugin på siden ved jeg ikke, men jeg vil kigge på det. Du kunne evt. prøve at lave en testkommentar, og se om den opfører sig ‘ordentlig’ og hvis ikke, så meld lige tilbage.

  6. Hej ADMIN!

    Jeg kommer lige i tanker om, at du forleden dag bad mig skrive en ‘test’-kommentar her i denne tråd. Det havde jeg da glemt igen, – beklager;. Men her kommer den. Så lad os se, om alt nu forløber OK.

    M.v.h. LSC

Skriv et svar til Nicolai Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.