april 18, 2024

Voldene

Af Michael Bonnevie

 

Voldene/Stadsgraven er ikke til at komme udenom, hvis talen falder på Islands brygge og Christianshavn.

 Ud over fælleden som det store grønne åndehul for borgerne på Islands brygge, er der Voldene, som i modsat retning ligger kilet ind imellem Bryggen, Christianshavn og havnen. 

Gammelt luftfoto af Bryggen med volden - Stadsgraven i baggrunden
Gammelt luftfoto af Bryggen med volden i baggrunden. Billede fra grandts.dk

Som ung brugte mine brødre og jeg Voldene til at lege på, og hvad er mere spændende end at drøne rundt på de mange legepladser, trapper og listige steder som voldene gemmer på. Den “Vold” som jeg kender, går fra havnen ved Bryggen til Ravelinen ved Christianshavn. Voldene går videre på den anden side med Christiania som nabo. Vi har altid holdt os på den “ufarlige” side af Voldene, men nu jeg er blevet voksen, så tager jeg nok turen over på den anden side, bare for at se hvad jeg er gået glip af. Voldene derovre er sikkert ligeså smukke, men når man ikke var så gammel, så var det en større udflugt at komme så langt væk, og var der ikke også noget med at de der Christianitter var farlige? 🙂

dsc_1251

På min tur forleden, gik jeg halvdelen af Voldene rundt. Jeg skar over broen, da turen til Bryggen var lige i overkanten. Der er stort set ikke noget derovre der har ændret sig, som jeg husker det. De samme bænke, vandposter, skulpturer, stisystemer mv. Jeg håber virkelig at trangen til at “modernisere” går Voldene forbi, da det er en af de steder hvor os med en lidt ældre historie, kan gå og blive lidt nostalgiske. Hvorfor skulle man dog også ændre på noget der fungerer ganske udmærket?

Wikipedia om Stadsgraven

Stadsgraven er en vandgrav i København mellem Christianshavn og Amager. Stadsgraven og Christianshavns Vold udgjorde tidligere den østlige halvdel af Københavns volde, men fungerer nu som et rekreativt område. Stadsgraven kan opdeles i Indre Stadsgrav, som består af 3 bassiner og Ydre Stadsgrav, der er en 10 m. bred kanal, der løber på ydersiden af den Indre Stadsgrav langs det midterste bassin.

Stadsgraven har forbindelse til Københavns Havn mod nord og syd. Vand fra havnen kan løbe ind mellem Quintus Bastion og Charlotte Amalies Bastion og ud under Kalvebod Bastion.

De ældste dele af volden omkring Christianshavn stammer fra Johan Semps projekt påbegyndt i 1618 og afsluttet i 1623. Der var tale om en lav vold, der fik fire hele bastioner og en halv bastion omkring den halve otte kantede by. I tiåret 1682-1692 blev Christianshavns Vold forlænget mod nord ved anlæg af Nyværk med 7 bastioner, projekteret af militæringeniøren Gottfried Hoffmann. Bastionerne, der beskyttede Flådens Leje, blev opkaldt efter den kongelige familie.

Den nye Københavns Landbefæstning blev påbegyndt af Estrup-regeringen i 1886, men kom ikke til at omfatte Amager. Amagersiden fik aldrig en landbefæstning, fordi Christianshavns Vold officielt fungerede som militært anlæg helt frem til 1916, selvom volden for længst havde mistet enhver forsvars kapacitet. Amager havde som erstatning opnået et forsvar i form af nye søforter i øens periferi.

Fæstningen blev omdannet til park i 1916 og beskyttet som fortidsminde i 1918. Dele af volden er desuden fredet

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Voldene

  1. Christianshavn`s Vold :
    Som `gammel`Bryggeboer, med Børn i opvækst, efter egen opvækst på Bryggen, sidder billederne af Volden særdeles fast på Nethinden. Bryggeboerne har altid følt sig privilligerede, vi havde Fælleden til den ene side, afgrænset af Artellerivej med Kasernen, vejen der endte på Nokken, spændende område, ingen Sjællandsbro. Den levende Havn med Skibene, Oplagspladserne, Kranerne, Fabrikkerne og Togtrafikken på den anden side. Men trængte man til lidt kuliveret natur med Vand og Fugleliv, havde vi som Admin stadfæster det, Volden ! Volden gav adgang til Christianshavn, den `Gamle bydel`, med de spændende gamle huse, de Brolagte Gader og Christianshavns Torv med Biograf, hvis Bergthora Biografen ikke var nok på Bryggen. Volden gav også i Voksenlivet adgang til dejlige ture, med Barnevogn og Børn, både langs Vandet med Fuglelivet, og på selve Voldene med Legepladser og Stier, garneret med turen over Træbroen mod Boulevarden og Græsarealerne mod Artellerivejens Kaserne og Bryggen. Islands Brygge var i sandhed en Ø, en Ø i Byen, uden offentlige institutioner, med Øens charme og lukkethed, indenfor gåafstand af Byens `pulveriserende`liv, til alle sider !!!!!!!!!!!!!

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.