by Af Yuri
Oprindeligt kom min farfar fra Køge, men i løbet af hans voksenliv flyttede han fra den østsjællandske købstad til det sønderjyske.
Her mødte han min farmor som i forvejen havde min Faster, Siri.
De blev aldrig rigtig gift grinede min farfar ofte, og grunden til dette var at da min farfar og min farmor skulle giftes skulle de aflevere dåbsattester på Rådhuset, min farmor var født i Bangkok hvor min Oldefar sad som havnemester, en meget indflydelsesrig position – i alt fald den gang: Han bestemte hvem der kunne lægge til i havnen og hvem der ikke kunne. Både Oldefar og Oldemor var danske, og dette betød også at de måtte rejse hjem da den Siamesiske regering befalede at alle udenlandske borgede skulle ud. På daværende tidspunkt har min farmor ikke været særlig gammel og derfor aldrig lært siamesisk – og ja, hvis hun havde haft så havde hun jo ikke efterfølgende brugt det da de kom hjem, derfor havde de fået lavet en oversættelse af dåbsattesten, da de jo hellere ikke regnede med at de ansatte i Kommunen forstod de mærkelige tegn den oprindelige attest havde. På Rådhuset fik de at vide at det kunne de ikke blive gift på! Det skulle være den originale – også selvom den var uforståelig.
Dette fik Farmor og Farfar til at gå hjem og lede de gamle papirer igennem, Oldefar, der kunne siamesisk, var ikke hjemme til at hjælpe så de ledte til de fandt noget der så officielt nok ud til at være de rigtige papirer – der var navn, stempel og det hele på!
Afsted til Rådhuset der kiggede på de thailandske papirer, trak på skuldrene, nikkede og skrev en vielses attest.
Da Oldefar fik af vide at hans oversættelse ikke blev godkendt og så hvad de så var blevet gift på grinede han: “Det dér?! Det er et cykelkort!”.
Mine bedsteforældre slog sig ned i Aabenraa hvor min farfar fik arbejde som kalkulator (den muligvis bedste i Danmark: efter sigende skulle alle der kunne dokumentere at være udlært hos ham kunne få job hvor som helst) og aktiv medlem af fagforbundet HK.
Foruden min faster fik de sammen to sønner, der begge er flyttet til København.
I 1960erne fik min faster en knallert: min farfar betalte 900 kroner for den sorte, forhjulstrukne Velo Solex (som bl.a. blev bygget i Danmark på Cykel fabrikken Hamlet først i Kastrup og senere i Avedøre).
En af de længste ture denne lille autocykel kom ud på var min fasters besøg hos sin farmor: Hun boede stadig i Køge hvor min farfar jo kom fra.
Min oldemor var meget forbavset over at den unge kvinde var taget hele den lange vej fra det sønderjyske, og hun fik ikke lov at køre tilbage! Knallerten blev sendt på toget sammen med hende: Så kunne hun køre fra Røde Kro og hjem.
Relaterede fotos:
Velo Solex :
Som tidligere beskrevet har jeg kørt Disella med Rulletræk på baghjulet, Wooler med rulletræk og først i Tresserne en Velo. Som ansat i Air B.P. i Lufthavnen i Kastrup, kørte Fly-Bensin, med en meget stor og meget gammel Tankvogn med Anhænger, en `Hippo`, til de dengang mest brugte maskiner D.C. 7 og /C, før Caravellen overtog, med Brændstof fra et Hydrantanlæg. Min Velo Solex købte jeg som afløsning for min Monark Cykel, der ellers havde bragt mig mellem Islands Brygge og Kastrup i et par år i Tre-Skift. Det var en lettelse der var til at føle på, bortset fra i de Is-glatte Vintre, hvor trækket på forhjulet havde det med at tage over i sving og køre sin egen vej— Jeg har stadig mindelser ved de Ar, diverse Styrt har efterladt, fra de Natlige ture frem og tilbage, men en dejlig og pålidelig Knallert var det nu alligevel……..Og en Lise, endelig at være Motoriseret igen…………
M.v.h. gb.