by Af Yuri
Klokken er 04-15 – og Danmark er i krig!
Operation Weserübung, kodenavnet for det tyske angreb på Norge og Danmark den 9. april 1940, begynder på dette klokkeslæt for 70 år siden. Allerede inden har den danske hær så småt gjort sig klar til invasionen af den enorme krigsmaskine den tyske hær var. Men egentlige kampe fandt kun sted i Sønderjylland (foruden få skud udvekslinger på Amalienborg i København mellem tyske soldater og den Kongelige Livgarde).
På Amalienborg Slot, var Hans Majestæt Kong Christian X, hans ministre og forsvarets øverstbefalende General Prior, samlet for at diskutere situationen mens de tyske bombefly cirkulerede over København som et vartegn på den tyske ambassadør Renthe Finks trussel om, at hvis ikke al modstand ophørte og at de danske myndigheder ikke ville sætte sig i forbindelse med de tyske tropper ville det tyske luftvåben bombardere København.
Alle, undtagen General Prior, var enige om at overgive sig og beskeden blev straks sendt afsted til den tyske ambassadør.
Tyske Junker JU 52 over Danmark
En dansk officer nægtede at acceptere ordren til overgivelse. Chefen for det 4. Regiment i Roskilde, Bennike, var overbevist om at regeringen havde handlet under trusler, og at tyskerne også havde angrebet Sverige.
Derfor besluttede han sig for at forsøge at undslippe til Sverige med sine mænd, for at fortsætte kampen der. Med København besat og den 198. Infanteri Division under frem-rykning fra vest og syd, var den eneste flugtrute stadig åben, færgeforbindelsen fra Helsingør der stadig sejlede til normal tid 1000. Nøjagtig på det tidspunkt marcherede det 1. Kompagni af den 11. bataljon ind på færgelejet med bataljonsstandarden flyvende. Forrest marcherede Bennike med en hånd på hans pistol, klar til at bruge den hvis nogen forsøgte at stoppe dem. Da de nåede færgelejet drejede kolonnen til venstre og marcherede ombord, imens de skubbede de forbløffede toldere til side. Bennike beordrede kaptajnen til at sejle med det samme. Han adlød og en time senere gik de i land i Sverige. – der til deres overraskelse viste det sig ikke at være i krig.
På trods af at de danske soldater var i stærkt undertal set både ud fra personel og materiel, formåede de at kæmpe så bravt, at den tyske regimentskommandør knap troede sine egne øjne da flere panservogne blev ødelagt af en 20mm maskinkanon – og under 50 soldater. Efter flere tilbagetrækninger tilkaldte han forstærkninger og beskydningerne og bombaderingerne fra de tre Henschel HS 126 der ankom fik de danske tropper til at trække sig tilbage. Men deres ildhu i deres næsten en time lange kamp bekymrede den tyske regimentskommandør.
Resultatet af den forholdsvis korte kamp mellem danske og tyske soldater, var på dansk side 16 faldne og 23 sårede soldater samt materielle skader der lød på bl.a. 11 fly ødelagt og 14 svært beskadiget på og ved Flyvestation Værløse nord for København, heriblandt en Fokker rekognoscerings maskine med to piloter (C.F. Brodersen og V. Godtfredsen) der var på vej på mission til Sønderjylland.
Flyet blev skudt ned af Kommandør Wolfgang Falck i sin Messerschmidt ME 110, der fortalte således om luftkampen ved Værløse:
“Jeg kunne se vores mål, flyvepladsen i udkanten af København. På banen nedenunder var 10 gamle Fokker rekognoscerings maskiner og omkring 2 dusin Fokker D-21 jagere stillet op i morgensolen, og de så alle ud til at være ved at varme op. Hvis de kom i luften, ville vi få nok at gøre. Luftkamp med en D-21 i lav højde ville ikke være en let sag. Lige da, opdagede jeg at en af rekognoscerings-maskinerne lettede. Imens jeg gik efter Fokkeren, nu omkring 100 meter oppe i luften, begyndte de andre at beskyde jagerne der bevægede sig rundt, imens antiluftskytset åbnede ild imod os. Jeg åbnede ild med begge maskinkanoner og maskingeværer. Der gik ild i rekognoscerings maskinen og den faldt til jorden, imens jeg trak op. Jeg drejede rundt og så ild og røg der sted op fra de brændende fly på jorden”
Angrebet foregik klokken 0545.
De yderligere faldne danskere var 11 soldater fra Sønderjylland og 3 grænsevagter. Desuden var der nogle få civile tab. De tyske tab har aldrig været offentliggjort, men de var sandsynligvis meget større end de danske: 12 pansrede køretøjer og adskillige biler og motorcykler blev ødelagt eller beskadiget. Fire kampvogne blev beskadiget. Flere tyske fly blev ramt af antiluftskytsild og en Heinkel He 111 bombemaskine blev skudt ned. Desuden blev to tyske soldater blev taget til fange af danske soldater i den ellers korte krig.
Danmark er besat og vil fortsat være det i omtrent 61 måneder. Husk også at læse om Danmarks frihed på min blog! Artiklen kommer den 4. maj 2010!
I dag, Gamle Dage, men ikke så længe siden endda, er selv et Krigsbarn, født i 43, har selvfølgelig ingen eller meget få direkte minder men mindes alligevel tiden og stemningen, en sprængning i Valby jeg så fra min fars arm fra vores vindue, Kampvogne der rullede i gaderne på Bryggen, spændingen i luften, fornemmelserne af at det var bare ikke var trygt, familie der var forsvundet. Eftertiden, Rationeringen, fattigdommen, menneskerne, påklædningen, Kulsamlerne på havnen, Bilerne med Gasgeneratorer, Hestevognene, det kommer alt sammen tilbage, nej, ikke så længe siden endda, og nu Flygtninge fra andre Krige og uroligheder. Billederne trækker historien frem !!!!!!!!!