april 20, 2024

Forår på strøget

Af Michael Bonnevie

 

Min kæreste har en gammel tegning af strøget, med kig imod storkespringvandet. Jeg er meget fascineret af billedet, og tænkte at det skulle indscannes og lægges her på bloggen.

Problemet er at det sidder i en ramme, og jeg nænner ikke at tage det ud, da man så skal skære i bagsiden af billedet. Jeg prøvede at scanne det med ramme på, men det fungerede ikke.

Forår på strøget

Forleden dag da jeg var på strøget med min kæreste, havde jeg kameraet med, og tænkte at jeg ville tage et billede ca. fra den position hvor det den gamle tegning var lavet i sin tid. Det var kun ud fra hukommelsen, så det blev ikke helt nøjagtigt. Jeg arbejder meget i Photoshop, og jeg tænkte at jeg ville prøve at lave et moderne billede om til noget gammelt. Jeg opgav dog hurtigt at retouchere det helt vildt, og prøvede i stedet at give det en stemning. Jeg ved ikke om det lykkedes, men syntes egentlig det er ok..

Jeg vil poste det gamle billede, så snart jeg finder en måde at indscanne det på. 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Forår på strøget

  1. Er man gammel nok husker man også JULE UDSTILLINGERNE på hjørnet af Amagertorv fra Daels Varehus, som bare skulle ses hvert år,for ikke at tale om Thorngrens Legetøj`s forretning, længere nede mod Rådhuspladsen, som jeg husker det nede omkring Yorks Passage, STEMNINGEN . !!!!!!!!! Bilerne i gaderne og Sporvognene, for ikke at tale om Ølkuskenes Fire og Seksspands hestevogne parkeret ved byens Købmænd og Værtshuse………. STEMNINGEN !!!!!!!!!

Skriv et svar til gb Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.