Kommentarer til: Sojakagen

Af: gb

gb — Sat, 13 Jul 2013 07:19:57 +0000

Endelig en `Insider` der kendte Soyakagen indefra : ( Eller bare en del )………
Hi, Bjarne, jeg Kørte Tankvogn, Ladvogn med Soyamel og andre produkter fra Soyakagen, Tromler med Olier m.v. til div. Fabrikker på Sjælland og i Sverrige, samt Gummiged i Siloerne som jeg har fortalt i mit indlæg tidligere. Det at være Chauffør og komme rundt på fabrikken, hovedsagligt til diverse tilkørselsramper, gjorde mig jo ikke til en særlig god Guide, hvad angår selve virksomhedens produktion og mange afdelinger,samt hvad der egentlig foregik i de mange bygninger på det store område. Som det fremgår af mit indlæg, har jeg den samme interesse som dig, i at søge oplysning fra ligesindede, oplysninger fra mennesker der var der i sin tid, hvor på Fabrikken de arbejdede og hvad de har oplevet der, som en del af `Gamle Dage` på Islands Brygge, et sted du næppe ville kunne genkende i dag, men stedet, som rummer ufattelige minder både fra opvækst og arbejdsliv, stedet som mere end andet har præget tilværelsen for mange af os.
M.v.h. gb.

Af: Bjarne Andersen

Bjarne Andersen — Fri, 12 Jul 2013 23:35:27 +0000

Stod I lære som Maskinarbejder der blev udlært den 5 Februar 1959.Har boet I USA siden her I Las Vegas.Optræder en gang imellem som Sanger I DK ville gerne møde nogle som var der.Hilsen Bjarne

Af: gb

gb — Mon, 06 May 2013 06:49:07 +0000

Har læst den sidste opdatering fra Admin vedr. Godsvogn litra ZE fra Dansk Soyakagefabrik, den er bestemt ikke bare ligegyldig, først er der historien om selve Vognen og dens historie og opbygning, men dertil kommer underrubrikkerne, det bestemt kan anbefales at klikke på.
Her er næsten alt fra fabrikationen, til Transporten af færdige Råvarer, samt en gennemgang af Fabrikken`s omdannelse, til det Bolig og Kontorområde vi kender i dag.
M.v.h. gb.

Af: admin

admin — Fri, 08 Jul 2011 11:26:20 +0000

Jeg deler jo ovenstående historie med min bror, og husker det nøjagtigt som beskrevet. Der gik lidt hysteri i den, da vi igennem mange år havde fået fortalt historier om hvor farligt det var at indånde klor. Efter vi mødte den skaldede mand, som fortalte os om klorudslippet, tog vi hjem igen for at tage ordentligt med tøj på, for derefter at tage flugten igennem gården. Jeg husker tydeligt at storebror holdt et vådt håndklæde for munden, indtil vi var nået udenfor Bryggen. Der var som bekendt intet klorudslip, så efter et par timers ophold på min mors arbejde i kantinen, drog vi hjem igen. Der gik lang tid førend man kunne sove ordentligt om natten efter den episode. Man lå hele tiden og forventede der skulle ske noget.. Som et lille efterskrift,- faldt skorstenen i gården ned, nøjagtig foran vores vindue og landede i tørrestativerne med et kæmpe brag. Det var et stykke tid efter, men hold da ferie et chok! Vi var sikre på at Sojakagen var sprunget igen 🙂

Af: Franke

Franke — Sun, 20 Sep 2009 08:51:59 +0000

Kan tydeligt huske, da Soyakagen “eksploderede”, der fik de fleste vinduer til at blæse ind på den anden side af havnen, på bysiden, blandt andet gik det ret slemt ud over Vesterbrogade, hvor glarmestrene kom på overarbejde mange døgn efter.

Tror det var lige omkring midnat, og familien boede i Njalsgade, hvor vi blev vækket af faldende glasskår, ikke selve braget, men lyden af en masse smadret glas – der altså var lyden at tusindvis af vinduer, der blæste ind.

På med tøjet og ned imod havnen – altså lige indtil en mand kom løbende imod os og med fægtende armen råbte, at der var klorudslip.
Det mareridt, alle på Bryggen altid havde frygtet.

Der var dog heldigvis intet udslip, men derimod en raseret fabrik og en kæmpe brand, der kunne ses helt fra kysten i Sverige – og som medierne over det meste af verden raporterede fra.

En pudsig lille og helt privat bihistorie er, at jeg mange år senere, da jeg boede i Nordvestkvarteret, oplevede at blive vækket ved midnatstide af en lufalarm.

Jeg tændte radio og fjernsyn, men intet om alarmen, hvorpå jeg valgte at gå på gaden for at finde ud af, hvad fanden der skete.

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg måtte have hørt syner, for ingen andre havde øjensynlig reageret på alarmen, så jeg gik lidt underlig til mode i seng igen.

Et par dage efter, ved et tilfælde, læste jeg i en avis, at det netop den aften/nat, hvor jeg “hørte alarmen” var 15 år (tror jeg nok, det var!) siden, at Soyakagen sprang i luften.
Der godt nok rystede mig en smule!

le franke