Kommentarer til: Baggårde

Af: admin

admin — Wed, 11 Apr 2012 07:56:26 +0000

Update: Der er en venlig sjæl der har skrevet, at der rent faktisk var 2 træer i gården hvor min morfar boede. Jeg skriver i artiklen, at der ikke var træer i gården, men det er selvføgelig udfra hvad jeg selv har oplevet. Billedet må være fra før min tid, men er stadig usikker på om det rent faktisk er gården bagved Isafjordsgade 5? altså på den anden side af porcelænshuset?

Af: gb

gb — Sun, 03 Jul 2011 14:02:28 +0000

Så er vi bragt tilbage igen, til både Barndommen på 4. sal, de yngre år med egne børn i Gården, flytning, flytning og flere flytninger, bare en lidt større lejlighed hver gang, flere børn, den nære Familie om hjørnerne, vennerne i de andre Gårde og Opgange, Juletræskrigene med Stokkene fra gamle Juletræer, med Rødderne fra de andre Gårde, Tørrepladserne, Cykelskurene, Kælderskjul med kammeraterne, forretningernes baglokaler mod Gården, Miljøet, Mljøet, Miljøet, een gang Bryggeboer !!!!!!!!!

Af: Franke

Franke — Sun, 20 Sep 2009 08:13:30 +0000

I min mormor og morfars gård på Islands Brygge, de boede i Isafjordsgade 5, hvor jeg og mine brødre og fætter Henrik fik utallige timer til at gå med at lege og udforske og også gerne undersøgte et uhyggeligt loftrum eller to, boede fru. Olsen – der var alle vi børns store skræk og rædsel.

For larmede man blot det mindste i gården. spillede fodbold eller lign., åbnede hun vinduet og råbte efter os, hvis hun da ikke kom farende ud af opgangen for at jage os væk.

Set i bakspejlet, var hun bare en gammel tosse, en enspænder, gårdens original, der i realiteten var ret harmløs – men for os, dengang, var hun farlig, en sand heks, man skulle vare sig for.

Blandt andet yndede fru. Olsen at rode i skraldespande efter ting og sager, og fandt hun noget spiseligt, tog hun også det – og flere gange har vi oppe fra mormor og morfars vindue set, når hun har spist direkte fra en skraldespand.

En dag, da vi var måske 10 – 12 år gamle, faldt vi over en gammel ostemad i gården, vi på underlig vis besluttede os for at “give til Fru. Olsen – ved at smide den på hendes dørmåtte.

Men det var godt nok farligt, så der måtte mange tilløb til – og mener endda også det var samme dag, en sur mand fra samme opgang kom stormende ned ad trappen for at få fingrene i os.
Men spændende, det var det sgu – dengang, på Bryggen, da solen altid skinnede og bydelen fortsat var et arbejderkvarter.

le franke