Computere

Af Michael Bonnevie

Jeg har været med på computer bølgen stort set siden den spæde start først i 80-erne, og vil her fortælle, bare lidt om den for mig spændende tid.

Første gang jeg så en computer var på hjørnet af Skindergade og Nytorv i København. Der lå engang en boghandel som fik den ide at sælge de tidligste computere som jeg i alle tilfælde havde set. Jeg hang derinde stort set dagligt i lang tid, og prøvede mig lidt frem på dette spændende nye medie.

Jeg fandt også ud af at BR legetøj (Jo, den havde man også dengang) på strøget i København, havde en lille computer stående som man kunne sidde og lege med, som hed power3000. Jeg sad der ofte i flere timer på en lille rød skammel til børn, og prøvede mig frem. Det lykkedes mig da også at få små Basic programmer til at køre på skærmen.

Omtrent samme tid, fandt jeg ud af at de også havde fået en power3000 i Anva. De måtte i lang tid døje med at have mig, og andre ungersvende hængende, for at afprøve det nye medie,

Der gik således en rum tid før jeg fik min egen computer. Det var en Vic20 som jeg fik min mor overtalt til at finansiere igennem Fona på Nørreport station. Den havde båndstation, men det forligedes jeg aldrig rigtig med, derfor opgraderede jeg ret hurtigt til Commodore 64 som til gengæld havde diskettestation. Se det var sager! I forhold til idag, da loadede de enormt langsomt, men dengang var det næsten instant 🙂 Meget bedre blev det, da man kunne få indstiksmoduler, der gjorde at load tiden igen blev meget bedre. Jeg husker tydeligt den dag jeg fandt ud af at man kunne lave et hul på den anden side af en floppy skive, så man kunne vende den om og skrive til bagsiden. Pludselig havde man dobbelt så meget plads 🙂

Commodore 64 blev jeg hurtigt fortrolig med, og investerede i diverse ting såsom en Assembler til programmering.

Programmering blev min store lidenskab, og følte at det var noget jeg var god til. Jeg programmerede flittigt, og blev ganske ferm til at lave såkaldte demos. For dem der er inde i jargonen, kan jeg nævne at jeg vist på et tidspunkt havde en uofficiel rekord med 96 sprites kørende på en gang. C64 havde 8 hardware sprites, så hvis man skulle omgå dette, var det nødvendigt at skrive noget maskinkode der muliggjorde tegning af flere sprites. Dette skulle times med den måde skærmen blev opdateret. Man kunne aflæse hvor langt skærmtegningen var nået, og når man så kom til et givent punkt, blev koden afviklet så sprites’ne blev tegnet igen. totalt nørdet, men morsomt dengang 🙂

Som årene gik, kom nyheden om Amiga, som var en 16 bits computer. Da jeg fik nallerne i den, var jeg “dengang” klar over at jeg nok aldrig fik brug for større og kraftigere computer. Som man jo ved ændrer ting sig hurtigt, og nu har jeg opgivet at følge med i udviklingen.

Jeg opgraderer nu først når behovet opstår, eller tingene svigter. I disse dage står den mest på grafik og musik, da jeg er uddannet 3D Digital Artist fra Truemax i Valby, og spiller guitar i mit band Rockbuster.

I den første tid med Amiga-en, tilbage i 80-erne, hang jeg og vennerne ud i CPU på Amagerbrogade. CPU var en af de første egentlige forretninger med spilkonsoller og hardware. Vi sad der dagligt og udvekslede erfaringer, talte computer og drak en hulens masse cola. En af mine venner dengang, som kaldte sig Lefay, blev headhuntet til et nystartet spilfirma i udlandet, og jeg hørte ikke rigtigt fra ham igen, da han forblev i USA. Det har sidenhen vist sig, at han er bagmanden for en af de største computerspil succeser nogensinde. Nemlig, Elder scrolls fra Bethesda softworks..

Et interessant tiltag for de nostalgiske computerejere, eller fremtidige ejere, er WTSRetro computer som har specialiseret sig i at renovere og sælge gamle spillekonsoller såsom C64, Armstrad, Amiga, Spectrum mfl.

Denne side er også interessant, for der er samlet et væld af de konsoller som har været på markedet gennem tiden. Siden er på Tysk. Consollection

Update

Før jeg fik computer, var det i grillbarer og spillehaller man fik styret lysten når det kom til pin Ball og arkadespil. Dengang i 70-80 havde de fleste kinagrills med respekt for sig selv, arkademaskiner stående, og der var rift om at komme til. Der var også enarmede tyveknægte, men det segment var mere forbeholdt de lidt ældre.

På Islands brygge hvor jeg boede, havde vi naturligvis også et par grillbarer, og der fik jeg smidt temmelig mange småmønter i jagten på en rekord.

Et af de store mekka er for os “gamere” var Palads i København. Hele kælderen var dengang spækket med de herligste maskiner, og stemningen var magisk.

Grunden til denne update er, at der i København er opstået en butik (Chassis Arkade) hvor det nu er muligt at komme til at genopleve de skønne stunder med Donkey kong, Defender, 1943, Pacman, Bomb Jack, Outrun mv 🙂

Link til ChassicArkade

Forretningen ligger Faksegade 19, 2100 KBH Ø

Update 13.02-2015

Jeg fandt lige et link som er relevant i forhold til de gode gamle arkade dage..

Internetarcade som er en samling på over 900 af de gode gamle arkadespil fra 70-erne til 90-erne. De kan alle spilles i en browser på en pc. Happy gaming 🙂

Lidt om hjemmecomputere fra wikipedia

Hjemmecomputere var i begyndelsen, tilbage i 1970’erne, alene noget som folk med elektronik som hobby beskæftigede sig med: Nogle år efter at den første mikroprocessoren blev markedsført i 1971kom de komponenter der bruges i computersystemer så langt ned i pris, at hobbyfolket kunne bygge deres egen, meget lille og simple computer. På disse systemer skulle al information tastes ind manuelt på et lommeregner-lignende tastatur, byte for byte, og udlæsning skete på et lille display med plads til 6 eller 8 cifre (ikke bogstaver!). Såvel programmer som de data der skulle behandles måtte begge finde plads i en hukommelser der kunne være på ned til 100 bytes. De mere avancerede maskiner kunne sluttes til en kassettebåndoptager, så man kunne gemme programmer og data på kassettebånd, og derved slippe for at taste det hele ind forfra når computeren havde været slukket..

Hvis man ikke selv kunne eller ville planlægge sit helt eget computersystem fra bunden af, kunne man købe et byggesæt til en computer – det var det nærmeste man på den tid kunne komme på at købe sig en hjemmecomputer. Alt dette var naturligvis forbeholdt elektronik-entusiaster, men i 1977 lancerede Commodore International deres Personal Electronic Transactor, med skærm, strømforsyning og en båndoptager til data bygget sammen i én fiks og færdig enhed. Modsat de tidligere byggesæt skulle denne maskine blot pakkes ud, sættes til en stikkontakt og tændes. Programmeringssproget BASIC var indbygget i systemets ROM-hukommelse, og i den medfølgende vejledning var der et selvstudium så man kunne lære sig selv grundlæggende programmering.

I begyndelsen af 1980’erne, hvor begrebet “hjemmecomputer” stammer fra, var der utallige forskellige systemer til hjemmebrug på markedet; nogle af de mest populære var Commodore 64 og ZX Spectrum. Den tids maskiner var typisk et fladt kabinet hvor tastaturet og selve computeren var bygget sammen i. De havde 8-bits arkitektur, et sted mellem 1 og 64 kilobyte RAM, og en indbygget BASIC-fortolker indbygget i ROM (hvor Jupiter ACE med sin indbyggede Forth-fortolker er en meget sjælden undtagelse). For at selve maskinen kunne sælges så billigt som muligt, var det en forudsætning at man i forvejen havde et fjernsyn der kunne bruges som “dataskærm”, og helst også en almindelig kassettebåndoptager, så man kunne gemme og hente egne programmer, eller bruge færdigskrevne programmer der blev udgivet på kassettebånd. Programmer der var lavet til én bestemt af de mange forskellige maskiner på hjemmecomputermarkedet, kunne kun i sjældne tilfælde uden videre bruges på andre (konkurrerende) hjemmecomputere.

Relaterede fotos: