Written by 
Skrevet af Leif Ziegler
Sofiegården
Sofiegade er nok mest kendt for Frelsers Arbejdshus, skolen og Badeanstalten.
Sofiegade blev halveret i 1868, da gaden mellem Strandgade og Overgaden forsvandt i forbindelse med fabriksbyggeri.
Et kik ned af Sofiegade
Da gaden lå inden for voldene blev de enkelte matrikler udnyttet optimalt. Det vil sige, at der var fyldt med baghuse og befolkningstætheden var stor.
Det var først i 1960erne man begyndte at sanere de gamle usunde boliger.
En række huse, der lå langs med Sofiegade og Dronningensgade, skulle nedrives. Husene blev tømt for beboer, men da der fortsat ikke var nogen plan for området, stod husene tomme uden at blive revet ned.
Der var da nogle, der flyttede ind i de tomme boliger, der lå ud til gaderne, medens bag- og sidehuse blev revet ned. Der kom da til at opstå en stor gård, hvor der var adgang fra Overgade oven Vandet. Hele området fik navnet Sofiegården.
De nye beboer fik malet husene inde i gården og hyggede sig på bedste vis.
Husene er blevet malet, og her hygger man sig på en sommerdag i 1968
I 1969 skulle man begynde nedrivningen af bygningerne, men beboerne gjorde modstand så godt som de kunne. Jeg mener, det var første gang at politiet stod over for besættere og slumstormere, som de blev kaldt.
Jeg var naturligvis ude og se på situationen, og her er mine billeder fra området.
Her er baghusene fjernet
Her er et billede fra 1967. Man har fået planeret gården
Man har også fået plantet noget i kummerne
Mellem de to grå huse er indgangen til Sofiegården, Billede er fra 1968. Det første grå hus er fredet i klasse B
Nogle af de første huse der skulle nedrives var her i Dronningensgade, foto 1968
I 1969 fik de besked på at forlade området, men i stedet barikaderede de sig.
De sendte en skrivelse ud
Jeg havde ikke noget udestående med beboerne, så jeg udfyldte en visumansøgning til republikken.
Nu er jeg kommet indenfor. Man kan se barikaden ud til vejen
Beboerne kunne ikke holde stand, og et par huse i Dronningensgade faldt.
Nedenstående er tilføjet af Admin
Lidt om Gasolin og deres tilknytning til Sofiegården, fra Wikipedia
Gasolin’s rødder rækker tilbage til Sofiegården på Christianshavn. I midten af 1960′erne flyttede Wili Jönsson og Kim Larsen ind på Sofiegården. Ligeledes kom Franz Beckerlee ofte på Sofiegården, og han og Wili Jönsson begyndte at skrive sange og øve sammen. Tom McEwan var på et tidspunkt trommeslager, efter Bjørn Uglebjerg stoppede. Kim Larsen, der kendte både Franz Beckerlee og Wili Jönsson fra Sofiegården, kom med som sanger.
Medlemmerne var på det tidspunkt relativt ukendte i musiksammenhænge, bortset fra Franz Beckerlee, der tidligere havde spillet saxofon og medvirkede i Contemporary Jazz Quartet.
Gruppen, der endnu ikke havde noget navn, øvede i et gammelt loftrum over Sofiegården. På det tidspunkt var alle deres tekster endnu på engelsk. Bandet var både uenige om, hvad de skulle hedde og hvad de skulle spille: Franz Beckerlee var stærkt inspireret af jazzmusik, og de mere eksperimenterende musikere som Jimi Hendrix, mens Kim Larsen var til den mere folkelige tone. Samtidig var både “Pink Alice” og “Jackie Boo Flight” på tale som bandnavn, men begge forslag blev droppet, da man ikke kunne nå til enighed om et af dem. En beboer på Sofiegården foreslog, at bandet skulle hedde Gasoline (engelsk for benzin), efter Franz Beckerlee havde udtalt, at han mente, at bandets funktion var at ”tanke folk op”. E’et i Gasoline blev til en apostrof, og så var navnet Gasolin’ en realitet. En vigtig figur i bandets start var manager Bjarne Kamby.
Det var tiden omkring ungdomsoprøret, og Christianshavn var et meget alternativt miljø, hvor der både blev eksperimenteret med stoffer og alternative livsstile. Man gjorde oprør mod det bestående borgerlige samfund, hvilet også prægede Gasolin’s musik. Det var en turbulent tid, og den 26. februar 1969 blev Sofiegården stormet af politiet. Det var tydeligt, at bandet kom fra Christianshavn, og at de har fundet inspiration i kvarteret. Man kan nærmest føle den særlig stemning fra den københavnske bydel i deres sange, lige som flere af Gasolin’s tekster også relaterer til Christianshavn, der forblev udgangspunktet hele bandtes levetid.
Gemt men bestemt ikke glemt, det er med en lettere gysen, man får mulighed for at genopleve steder og specielt stemninger, der følger billederne fra Christianshavn, det var jo bestemt ikke det sidst sted det brændte på den gang i `tresserne` og først i `halvfjerdserne`, stemningen var overophedet ved div. Besættelser og det gik ikke stille af. Filmen Midt om Natten med en række fremragende sange af Gasolin, er nok den stærkeste `reminder`for eftertiden.
Stor tak til Ziegler og Admin !!!!!!!!!!
Tak for de fine billeder. Er selv opvokset i Dronningensgade 46b, hvor min far arbejdede hos Bager Jacobsen. Syntes det var fedt at gense Sofiegården og Kramboden.