april 25, 2024

Kreaturer på Kalvebod fælled

Af Michael Bonnevie

 

Efter min tur på Strandengen på fælleden, måtte jeg også et smut forbi Kalvebod fælled for at se på kreaturerne.

Helt ude for enden af Ørestads boulevard, for enden af Ørestad, -starter Kalvebod fælled. Jeg har efterhånden været der nogle gange, men hver gang jeg kommer derud, skyller der en ro og fred over mig.

Naturen derude er enestående, og det er fantastisk at køre ind på et område, hvor øjet kan skue helt ud til horisonten, hvilket vi bymennesker slet ikke er vant til. Jeg plejer at køre ind ved Naturcenter vestamager, hvor man har et godt udgangspunkt for turene ud over sletterne, og skulle man blive sulten, så kan man tilmed spise derude på Traktørstedet.

kalvebod-faelled-2017-20

kalvebod-faelled-2017-3

Ideen med mit besøg derude denne gang, var at jeg ville tage nogle billeder af de fritgående kreaturer. Jeg valgte at tage mit Nikon D600, samt et 105 mm Sigma og et 35 mm Sigma Art objektiv med. 105 mm er på mange måder ideelt, da man kan stå lidt på afstand af dyrene, og på den måde snuppe et par billeder af dem i deres naturlige miljø. Problemet er bare, at mit 105 mm (ældre makroobjektiv) slet ikke er så stabilt som jeg er vant til. Mange af billederne jeg tog derude, måtte efterfølgende kasseres, da da fremstod uldne, eller fokus lå forkert. Der var enkelte billeder jeg kunne beholde, men når jeg skyder billeder normalt, så er det meget sjældent at billeder skal kasseres på grund af fejl. Det er en udmærket læreproces, og jeg ved nu, at jeg kun skal bruge objektivet til Makro, og ikke tele.

Der er nok nogen der tænker, at jeg ikke har haft hurtig nok lukkertid? men det er slet ikke tilfældet! Jeg har fotograferet i så mange år, at lukkertider er noget jeg altid har et øje på, så jeg tilskriver vanskelighederne til objektivet. Til Makro er det fremragende, så jeg beholder det nok til den slags.

Derfor står en fast tele da også på min ønskeliste, og der går jeg nok efter noget Sigma Art igen. 85 mm eller højere..

Sigma er lige kommet med mit nye drømme objektiv, som er 24-70 i Art linjen. Det er billigere end Nikons eget, men spiller på alle måder op med det,- til en lidt billigere penge. Det står til en 11-12 kilo, -så indtil videre er det uden for rækkevidde.

Så snart jeg fik skruet mit 35 mm Art objektiv på, sad alle billeder lige i skabet. Det fokuserer hurtigt og præcist!

kalvebod-faelled-2017-6

kalvebod-faelled-2017-10

kalvebod-faelled-2017-14

kalvebod-faelled-2017-22

kalvebod-faelled-2017-25

kalvebod-faelled-2017-29

Det var for øvrigt lidt en en overvindelse der skulle til, førend jeg gik ind til køerne. Først var jeg i tvivl om man måtte gå derind, men lidt derfra kunne jeg se en familie gå ind, så jeg sprang ud i det. Køerne er ikke små skal jeg hilse og sige, og det tog mig da  også lidt tid, førend jeg vovede mig helt tæt på. Nogle af dem var ligeglade, mens andre fortrak når jeg nærmede mig. Jeg gik meget langsomt for ikke at skræmme dem, og i det hele taget tror jeg det er vigtigt at holde lav profil, da man jo er gæst på deres enemærker. Jeg ved ikke hvordan andre har det med dyr, men personligt bliver jeg utrolig glad, når jeg har været i nærheden af disse prægtige skabninger!

Jeg har flere gange læst, om folk der tager der hunde med derind, hvilket er meget forkert! Dyrene bliver skræmte, og man risikerer at dyrene bliver skambidt, hvis noget går galt. Vi er nødt til at respektere dyrene, og hvis ikke man kan finde ud af det, -skal man blive væk!

Seværdigheder på Kalvebod fælled

Mere om Kalvebod fælled

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Kreaturer på Kalvebod fælled

  1. Naturcenter Vestamager på Kalvebod Fælled, med Traktørsted og 6 timers Parkering, lige uden for Otte Tallet, for enden af Ørestads Boulevard. Et storslået Natur område , med som Admin udtrykker det, frit udsyn til Horisonten, et område hvor frit gående Kreaturer og Geder vedligeholder Naturen og et område der er åbent for Københavnerne og besøgene på oplevelsestur, 10 kilometer fra Rådhuspladsen…… Hvad kan man ellers ønske sig ?
    Tak skal du have Admin, ærgerligt med din Tele, men din 35mm Art Linse gør nu et propert stykke arbejde ( med dig bag Objektivet) selv om jeg godt kan forstå dit ønske om en ny Tele Linse………
    M.v.h. gb………….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.