marts 29, 2024

Motorcykeludstilling i Lokomotiv værkstederne

Af Michael Bonnevie

 

Motorcykeludstillingen i Lokomotivværkstederne, var i den grad noget jeg havde set frem til at opleve! Det er nogle år siden, jeg sidst var på motorcykeludstilling, så jeg var efterhånden ved at være godt sulten efter at opleve de 2 hjulede pragtstykker igen.

Forventningerne var skruet godt i vejret, da jeg havde hørt at udstillingen skulle være den største nogensinde i Danmark, men et udstillingsareal på over 9000 m2. Jeg har før været i Lokomotiv værkstederne til en guitar udstilling, så jeg var klar over at forholdene var i orden.

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-91

Jeg er temmelig sikker på, at rummet var åbnet yderligere op i går, så det var et imponerende syn der udfoldede sig, med motorcykler og mennesker så langt øjet rakte.

Jeg gik metodisk til værks, og vandrede først hele hallen rundt ude i kanten, hvorefter jeg koncentrerede mig om de 2-3 gange inde i midten. På den måde var det hele meget mere overskueligt, og jeg var sikker på at få det hele med.

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-42

Jeg havde gået lidt og funderet over, hvilket optik jeg skulle medbringe, og valget faldt på mit 50mm f1.4. Jeg måtte dog hurtigt sande, at det ikke er specielt velegnet til den slags steder. Der er for mange mennesker og for lidt plads imellem de mange maskiner. Heldigvis var jeg så ‘klog’ at jeg også tog mit 28mm f2.8 manuelle optik med. Det reddede i den grad dagen, og efter en små 20 skud, skiftede jeg over til dette. Nu kunne jeg få meget mere med i billedet, og det generede mig overhovedet ikke at det var manuelt.

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-50

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-54

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-71

Belysningen i hallen var egentlig ok, men jeg var alligevel nødt til at køre med ISO 1600 for at kunne få nogenlunde lukkertider. ISO 1600 er ikke længere et problem for et moderne DSLR, så efter lidt skruen på knapperne i Lightroom, så er billedstøjen næsten ikke til at få øje på. Dejligt at have den slags muligheder, da man jo så ellers må ty til Flash, lamper eller stativ.

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-37

Entreprisen for at komme ind, var en flad 100 krone seddel! Jeg syntes det var godt givet ud, for udover de mange flotte maskiner, så var der også et hav af stader der solgte udstyr, tøj, mad og meget mere.

Jeg håber det er noget der gentager sig næste år, og hvis det gør, -så er jeg klar igen!

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-64

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-55

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-57

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-83

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-86

motorcykeludstilling-i-lokomotiv-vaerkstederne-18

 

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

2 thoughts on “Motorcykeludstilling i Lokomotiv værkstederne

  1. Jeg er helt forpustet, Sikken en samling af klenodier, selv ikke min gamle Nimbus manglede !
    Desværre kunne jeg ikke komme selv, men nu har jeg dog snuset til Atmosfæren i Lokomotivhallen, incl. Lokomotivet fra Sjællandske Jernbaner, men mærkerne som Indian, Harley Davidson, B.M.W. og Ducati samt utallige andre mærker af Drømmemaskiner får tænderne til at løbe i vand !
    Dagspriserne manglede og indtjeningen mangler sikkert også, men Drømmene har man vel lov at have. Hvilken fører af en Wolks Wagon UP, drømmer ikke om en Aston Martin D.B.11 ?
    Lydan af det bankene Hjerte, Motoren, vinden i Ansigtet, Duften af Skov og Marker, det at have kontrol over Maskinen i bløde sving, suset i blodet, Adreanalinen der suser i kroppen, Drengedrømme javel, men de har det med at ikke vil dø. Billederne alene sætter det hele i gang igen-igen. Tusinde tak Admin, det var en oplevelse !

    M.v.h. gb……

  2. Jeg måtte lige igennem Billedserien endnu engang, gense mine Drømme Maskiner og drømme videre inden det nye år`s Mammut udstilling i Lokomotiv Hallerne, d. 34-25 Februar, 2018…….
    M.v.h. gb…………..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.