marts 29, 2024

Ildebrandshuse

Af Leif Ziegler

 

Efter den store brand i København som varede fra den 20. til den 23. oktober 1728 skulle meget af byen genopføres. Husene blev pæne ensartede gavlkvist huse som Gråbrødretorv er så rig på.

Husene langs Åbenrå, Landemærket og Gothersgade var også blevet flammernes bytte. Så da der skulle bygges helt nyt, valgte man at regulere skellet langs Åbenrå og Landemærket, så det blev helt lige. Landemærket hed på den tid Slippen.

Efter branden forbød man at opføre bygninger af bindingsværk, men det viste sig hurtigt, at det var der flere bygherre, som så stort på. Langs Åbenrå og Landemærket var det kun halvdelen, som blev grundmuret, og så godt som alle bag-og sidebygninger blev bindingsværk. Alle husene blev opført mellem 1729 og 1756. Inde midt i karreen lå Trinitatis Kirkes fattigkirkegård. Denne kirkegård blev nedlagt i 1762, og jorden blev tilskødet de omkringliggende ejendomme. Der måtte ikke bygges på den nedlagte kirkegård før efter 1780, men kort efter nedlæggelsen var der gang i byggeriet.

I tidens løb er alle huse blevet forandret. Der er bygget til, både i højden og bredden.

Man havde saneret Landemærket og manglede kun fra nr. 43 til nr. 57 i 1965. Med i de nye saneringsplaner havde man også Gothersgade 87 til 89 og Åbenrå fra nr. 2 til 30. Men inden man gik i gang med at tømme husene lavede Nationalmuseet en undersøgelse af ejendommene og deres beboer. Den blev foretaget i 1965 og umiddelbart efter blev husene tømt for beboer, og ejendommene Åbenrå 6 til 12 blev revet ned, og baghusene fik samme skæbne.

Åbenrå set fra venstre nr. 14, nr. 12 er delvis nedrevet. Nr. 10 er helt væk, derefter kommer nr. 8 – 6 – 4 og 2 på hjørnet.

Til højre Vognmagergade

aabenraa-14-12-delvis-nedrevet-10-helt-vaek-8-6-4-og-2

Men så stoppede man med at rive flere huse ned. Man så en mulighed i at renovere ejendommene og føre dem tilbage til deres oprindelige udseende, så godt det nu kunne lade sig gøre. Landemærket 53 og 55 har fået retableret deres gavlkviste, og husene er siden blevet fredet, og de andre huse er også gjort pæne, så man har fået et flot bybillede ud af det.

Når man ser på husene i dag, så er de næsten ikke til at kende.

Åbenrå

Huset ved lastvognen er nr. 4, derefter nr. 2 på hjørnet.

Husene under flagstangen er bagsiden af husrækken i Landemærket nr. 41 til nr. 57 mellem Åbenrå og Gothersgade

4-7

Fra venstre ses Åbenrå nr. 2, derefter er det Landemærket 41 til 57. Cafe Halvmånen er nr. 51

I baggrunden ses Gothersgade og Kongens have

20-6

Bagsiden af forhuset i Åbenrå nr. 26

5-7

6-7

Bag-og sidehus i Åbenrå nr. 4

aabenraa-4-bag-og-sidehus

Til venstre, Åbenrå nr. 8 – 6 – 4 og nr. 2 på hjørnet

til højre Landemærket

aabenraa-8-6-4-og-nr-2-paa-hjoernet

Gården i Åbenrå nr. 4

aabenraa-gaarden-i-nr-4-1966

Landemærket nr. 43 til 49 mellem Åbenrå og Gothersgade

landemaerket-1966

 

Relaterede fotos:

5 thoughts on “Ildebrandshuse

  1. Tak for den gode reportage !
    Har selv for nylig været på Hauser Plads, for at bese det nye Anlæg over Stadsingeniørens underjordiske arealer, der vel om noget, har ført den gamle bydel ind i en moderne tidsalder, om man syntes om det eller ej, skal det vel opleves og have tid til at synke ind, i det samlede indtryk af stedet……..
    Tragedierne omkring København`s Brande, står vel i de flestes Historiske bevidsthed. Opbygningen af Byen, efter en sådan katastrofe og hvad der egentlig har dannet den by, vi i dag syntes vi kender, trængte virkelig til den Historiske gennemgang, med Fotografisk dokumentation du her gav os, det er rigtigt spændende at komme så tæt på !!!!!!!!
    M.v.h. gb

  2. Og lige præcis Hauser plads er for mig et skræmme eksempel på hvordan en by renovering ikke skal være! Jeg har været forbi pladsen, og skyndt mig væk igen.

    Jeg kan desværre ikke se charmen ved underlige former og rør, bemalet i pang farver mv. Jeg ved det er en trend der har bredt sig i bylandskabet, men det gør det jo ikke mere rigtigt af den grund

  3. En SPAG kommentar :
    Indlægget fra Admin forstår jeg til fulde, min første forbi pasage var da også med stort se det samme indtryk som Admin beskriver det !
    Men, ved genbesøg og gennemgang af de nye arealer, indenfor de omtalte Rør konstruktioner, der på en måde udelukker By-rummet udenfor, men Kunstgræs og Græs i Bakker og Dale, mere eller mindre skjulte områder med Bænke og andre Siddepladser, Legeområder, morsomme Belysningseffekter både ovenfra og nedefra, er der alligevel skabt en konstruktion der lukker Byen ude på en ny måde, der selvfølgelig kræver tilvænning Udefra, men som også giver mulighed for an afslappende stund fra Kultorvet`s mylder og leben, samt gode legemuligheder for Børn fra områdets Institutioner og Skoler og øvrige forbipasserende, der trænger til at hvile Ører og Fødder, på græs, omgivet af beplantning……
    En Oase, det øvrige Byrun ikke giver muligheder for !!!!!!!
    M.v.h. gb.

  4. Det er sikkert også kun sådan et nokkefår som jeg, der hærger over de gamle værdier, der syntes at det er hæsligt 🙂

    Jeg er sikker på, generationerne efter vores, har et helt andet syn på den slags. De har ikke oplevet det vi har, og for dem er alt det gamle “lort” bare noget der skal udskiftes så hurtigt som muligt. Jeg syntes så at der er gået lidt selvssvingsglæde i den, fra de sikkert unge, trendy og nyudklækkede arkitekter, der higer efter at sætte deres aftryk, uantastet at det meste er uden indsigt i det oprindelige og den måde der er bygget på ellers..

  5. Hvor er det en fornøjelse at se disse gamle billeder – af tiden som var og ikke længere kan ses. Med en slægtsforskers øjne og med flere generationers hjemsted i netop disse huse. Tusind tak for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.