marts 29, 2024

Amagercentret

Af Michael Bonnevie

 

På min vej rundt på amager, bliver jeg nødt til at nævne Amagercentret. Det er jo lidt af en institution på Amager, fordi det var et af de første centre af den slags på Amager.

Jeg har kommet der lige siden det startede op i 75, og da jeg bor forholdsvis tæt på, slår jeg tit et smut indenom.

dsc_0535

I “gamle dage” da der var biograf i centret, var det ofte der man gik ind og så film. Biografen lå ved siden af amagerscenen, hvor Jørgen buckhøj (ham fra matador) var direktør. På et tidspunkt i 80-erne, var jeg også bag kulissen i biografen, da jeg var bud i Bergenholz & Arnesen, der på det tidspunkt lå på Nytorv. Bergenholz & Arnesen var det sted hvor man lavede reklamer (vist nok sammen med dansk reklamefilm) og splejsede dem ind i filmrullerne. En herlig arbejdsplads, og en tid jeg aldrig glemmer. Jeg kørte som oftest ud til amagercentret på budcykel eller knallert, og kunne gå lige ind med reklamefilmrullerne. Man følte sig lidt som noget særligt kan jeg huske 🙂

Det var her i denne gang, at biografen og amagerscenen havde til huse.

dsc_0525

Lokalerne inde til venstre hvor biografen residerede, huser nu borgerservice.

Da mine brødre og fætter Henrik var mindre, var amagercentret et yndet udflugtsmål. Vi kunne få timer til at gå, med bare at drive rundt i centret og finde på narrestreger. Alt skulle undersøges, og det blev det 🙂

Nu er jeg efterhånden nået op i den alder hvor jeg oser butikker, og når trangen kommer over mig,- får en kop kaffe,- hvilket er temmelig ofte 🙂

Her er hvad de skriver om amagercentret på deres hjemmeside.

Til forskel for mange andre indkøbscentre i Danmark er Amager Centret ikke bygget som et oprindeligt center, men var oprindeligt et rebslageri som med ombygninger siden hen er blevet omdannet til et indkøbscenter.

Landstedet “Oliegreen”
Hvor Amager Centret nu ligger, var der i 1700-tallet et landsted ved navn “Oliegreen”. Stedet blev i begyndelsen af 1800-tallet købt af den succesrige Christianhavn’ske storkøbmand Jacob Holm, som også var skibsreder, skibsbygger og meget mere med henblik på at bruge stedet til industri.

Jacob Holm & Sønner
I 1812 startede Jacob Holm sit rebslageri på grunden “Oliegreen”. Rebslageriet voksede gennem de næste 150 år. Der blev bygget og moderniseret, og hoved stammen af de bygninger, som Amager Centret rent faktisk udgør i dag, blev skabt lige før anden verdenskrig.

Fra rebslageri til indkøbscenter
I 1975 åbnede Amager Centret for første gang dørene for de handlende på Amager og omegn. Meget er ændret på stedet, men meget er også bevaret i den bygning, som udgør centrets kerne den dag i dag.

I 1999 blev et helt ny P-hus indviet, og den 19. oktober 2002 åbnede den nye metrostation lige ved centret. Det er nu blevet nemt for handlende fra nær og fjern at komme hertil. Oktober 2004 åbnede “Borgerservice” som en del af centrets mange tilbud og serviceydelser

Billedet er fra amagercentret.dk

ac_1960-88

Wikipedia om amagercentret

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

4 thoughts on “Amagercentret

  1. Metro`en- Fra Metroèns komme har jeg truet mig selv med de nødvendige besøg i Amagercentret og det er lykkedes, endeligt, turen der til i dag, er for at sige det mildt overordentlig let, opgangen fra undergrunden, med Metroen mod Østamager og Lufthavnen, sker umiddelbart uden for indgangen til Centret, så selv i dårligt vejr, slipper man indenfor uden at blive udfordret af for megen Regn og Blæst. Centret selv, gør udadtil ikke megen væsen af sig og som nytilkommen, skal man ligesom `finde ind`, den lange Gang, Borgerservice o.s.v., før centret åbner sig med hyggelige gangarealer og masser af butikker og Spisesteder, tæt og hyggeligt, med udgangspunkt omkring Torvet. Bestemt et besøg værd…………

  2. Den indgang i valgte, er ikke hovedindgangen, men nærmest en blindtarm til centret. Hovedindgangen er lidt længere henne af Reberbanegade, og der tager centret sig noget mere indbydende ud..

  3. O.Kay. Nok et nyt besøg værd, som det fremgår er Reberbanegade ikke min hjemmebane, du skal have tak for det Fif. Næste gang, omikke så længe !!!!!!!!!
    M.v.h. gb.

  4. (6 år senere)…
    Tak for minderne! Jeg voksede op lidt ned af Holmbladsgade, og hang en hel del ud i Amager Centeret igennem firserne. Amager Center Bio var min favorit (20kr per billet!), og jeg brugte også den del tid på biblioteket (kan dog ikke helt finde ud af om den stadig eksisterer). Og så var der arkaden i midten med gode spil og en slikbutik lige ved siden af. Alt-i-alt brugte jeg nok en mindre østats bruttonationalprodukt på stedet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.