marts 29, 2024

Den blå hal

Af Michael Bonnevie

 

Jeg er syg! Ja, ikke noget dødeligt heldigvis,- bare en irriterende forkølelse.

Jeg skulle have haft en af mine gode venner på besøg idag, men syntes det var på sin plads at lade ham selv bestemme, om hvorvidt han ville tage chancen, nu hvor jeg var forkølet. Han meldte pas, og det er nok meget godt, da jeg sikkert smitter pt.

p1010020

Den slags holder mig nu ikke fra at komme ud anyway. Det er meget sjældent at jeg lægger mig når jeg er syg. Jeg er for rastløs, og der skal helst ske noget. Jeg besluttede mig for at tage i den blå hal, for enden af Holmbladsgade.. Jeg har kun hørt om stedet før, så jeg anede ikke hvor stort/småt det var?

Nå,- velankommen til lokationen, spørger jeg et par i en bil om vej, da jeg ikke umiddelbart kunne se pakhuset. De peger stedet ud for mig, og jeg lader bilen stå, da der kun er få hundrede meter til hallen. Et halvt minut efter jeg går, lyder der et drøn. Ægteparret i bilen, var åbenbart træt af et vejskilt, så de mente at de hellere måtte bakke ind i det. Skiltet bukkede helt ned til vejen, og manden stod og baksede med det et stykke tid 🙂 Jeg kan godt grine af det, for der skete kun materiel skade, og det var vist ikke særlig meget..

p1010044

Jeg går ind, og betaler de 10,- for entre. Først blev jeg lidt halvskuffet, da jeg kun kunne se en korridor med et par rum til hver side. Rummene var store, men ikke større end en alm. stue. Hmm, var det det? Jeg går lidt videre af de snørklede gange fyldt med mennesker, og pludselig åbner stedet sig op. En stor hal, fyldt med kræmmere og alskens underlige ting og sager lå for mine fødder. Jeg havde ikke planer om at købe noget idag, da ideen med udflugten var at jeg ville tage et par billeder af stedet. Jeg forholdte mig i ro, selvom jeg så op til flere sager som jeg gerne ville haft med. Der var en stor kikkert til en tusse, hvilket faktisk var lidt af et fund. Jeg måtte lade den stå, da min pengepung ikke er til den slags pt. Guitarer var der også en del af, men mit trænede øje kunne se at de ikke var noget ud over det sædvanlige. En nybegynder kunne sagtens starte med en brugt guitar som dem jeg så, men jeg er blevet lidt småkræsen med tiden.

Den store hal, blev afløst af andre haller, med siderum og korridorer. Der var tilmed et sted man kunne købe sig lidt at spise, og en kop kaffe hvis tørsten meldte sig 🙂

Jeg var der ganske kort tid, og det er helt sikkert et sted jeg skal forbi igen, når jeg har lidt moneter på lommen..

Relaterede fotos:

admin

Jeg er 56 år, -født og opvokset på Islands Brygge, og har derefter boet et par andre steder på Amager. Formålet med gamle-dage.dk er at gemme nogle indtryk og minder fra en svunden tid, som jeg mange gange tænker tilbage på med stor glæde. En lille del af de billeder jeg viser i bloggen er fundet på nettet, men størstedelen har jeg selv stået for, -og Jeg prøver så vidt muligt at kildeangive billeder og tekst som ikke er mine egne. Skulle det ske at jeg har brugt et billede eller andet som rettighedshaveren mener jeg ikke må bruge pga. diverse omstændigheder, så send mig en mail, og jeg vil straks fjerne billedet eller teksten. Du kan komme i kontakt med mig via information i toppen af siden.. Vil du bruge et af mine billeder, så værsgo! Bare husk at kreditere eller linke tilbage! :-)

View all posts by admin →

One thought on “Den blå hal

  1. I kort tid var du der i Den Blå Hal ??? Jeg er lige ved at tro, at jeg har været lige så længe om at gennemse dine 28 billeder, som i øvrigt er fortræffelige og detaljerede, som den tid du har brugt der med at Fotografere, efter din egen små-forkølede beskrivelse ! Igen har du formået at provokere min nysgerrighed og denne gang mit Kræmmergen, ud over alle grænser !!!!!!!! Ved Amagerbanen ? Fik fat i `Kraks`, har aldrig bevæget mig så lang ude ad Holmbladsgade, selv om jeg var i Bagerlære på hjørnet af Bremensgade og Holmbladsgade, i H.B. Bageriet for herrens mange år siden, efter Konditorlæren på hjørnet af Egilsgade og Leifsgade jeg skiftede fra, på Bryggen.
    Ja, der har jeg også været, gået til dans under Sygekassen i Hollænderbyen, set mange , mange Film i Amager Bio fordi min kamerat`s Far viste Film der, været stamkunde i Merry og har haft en skolekammerat, Lars, der boede over Aladin Biografen for enden af Amager Boulevard, på Amagerbrogade. Amager lever og lever godt og er en genopdagelse værd på alle planer…….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.