april 16, 2024

De første forsøg i eget mørkekammer

Af CrazyCatman.

 

Jeg har jo installeret mørke kammer hjemme på badeværelset, og her har jeg også fremkaldt nogle farvefilm – men jeg syntes også at det var på tide at pakke forstørrelsesapparatet ud og få lavet nogle billeder.

Jeg faldt over en stribe af de negativer som jeg lige har lavet, og gik i gang. Billederne er lavet fra farvenegativer til sort/hvid billeder, da jeg ikke har et farveanalyse apparat monteret på mit forstørrelsesapparat.

Zenit-em

Billederne er sat op i den rækkefølge som jeg lavede dem i:


En betjent ved afspærring ved H.M. Dronning Margrethe II’s fødselsdag i 2010. Jeg blev aldrig helt tilfreds med billedet, og endte med at stoppe med at bruge mere tid på en enkelt betjent…


Københavns Rådhus. Faktisk lavet uden at lave nogen prøve først: jeg tog et gæt på hvor lang tid det skulle bruge og så lavede jeg lidt flydende blokering af lyset så det blev lidt underernæret og derved fik en fed retro-effekt!


Cykelbro over Åboulevarden, København. På en cykeltur hjem fra arbejde, engang stoppede jeg op på cykelbroen der forbinder Nørrebro og Frederiksberg over Åboulevarden. Dette billede var det jeg arbejdede mest med, og lavede mange prøver – også nogle der egentligt var ubrugelige – men jeg ville lave dem for at bruge det sidste papir i denne kasse. Mere om det længere nede.


Den Lille Havfrue. Billedet her har jeg egentligt vist før, men i bredformat og farver. Jeg valgte dog at skalere det til højformat – og så samtidig puste det op.

De to billeder er lavet på noget ukendt papir som, desværre havde nogle fejl. De lå sammen med papiret til det næste billede som er lavet på noget gammelt papir fra Zagreb (Kroatien) – dette papir havde også fejl, men ikke så mange som de små ukendte. Den lille Havfrue er lavet på Ilford papir.

Alle billederne er taget med mit Zenit EM Olympic fra slut-70’erne på Fuji Color 400 35mm/135 film. Både billeder og film er fremkaldt af mig selv på badeværelset, ved hjælp af fotokemikalier fra Tetenal og Ilford.

CrazyCatman

Født på Hvidovre Hospital i midsommeren 1985, opvokset på Amager, hvor jeg stadig er bosat, men har også boet på Nørrebro, Københavns Nordvestkvarter og Rødovre. Meget af min barndom har udledt sig på Amager naturligvis, men også i Vanløse, hvor Mormor og Morfar havde forretning, i Husum og i Holbæk. Til daglig arbejder jeg med IT, og i fritiden roder jeg meget med veteranknallerter, -cykler og -motorcyker.

View all posts by CrazyCatman →

6 thoughts on “De første forsøg i eget mørkekammer

  1. Rigtig spændende 🙂 Specielt billedet med rådhuspladsen er godt. Retroeffekten er ganske overbevisende, og billedet kunne såmænd have været taget under krigen, hvis man ikke vidste bedre..

    Jeg har arvet 4 kameraer af min far (nej, han er ikke død) som jeg vil lave et indlæg om. Et af dem er et analogt Minolta med ekstra linse. Ville du kunne fremkalde en film jeg tog med dette? Det kunne være fedt, specielt hvis man kunne give det lidt af den samme retroeffekt som i dine billeder.

  2. Det glæder jeg mig til at læse om.
    Jo såfremt det er 120 eller 135 (35mm – som de fleste bruger) så kan jeg godt. Pt. har jeg kun kemi blandet op til farvefilm – men jeg har kemi til sort/hvid også. Men jeg kan ikke scanne negativer og laver CDer som de kan hos fotoforhandleren (f.eks. den nede på Amagerbrogade overfor Lidl). Men jeg kan fremkalde filmen.

    Fremkaldelsen bliver “standard” – retroeffekten laver du senere hen i processen når du laver billedet; så giver du den f.eks. lidt mindre lys (som jeg har gjort det med Retro-Rådhuset), eller via filtre (sådan nogle har jeg også men har endnu ikke lært at bruge dem.

  3. @: Læser med, kigger, og er lige så spændt på udviklingen som Admin, hvis experimenter jeg også ser frem til med store forventninger. Det er nu morsomt med de Gamle apperater og teknikken, det er Håndværk, både i betjeningen af selve kameraet, Filmhastigheder (følsomhed), Sort Hvid eller Farve, Linser, Filtre. Valg af Linse for motiv og afstand, Objectiv Blænde (belysning af negativ) og Hastighed, Stabilitet (Stativ?), Fotografens Øje for Motiv og beskæring før der trykkes af, der er jo sjældent uendelige billeder til rådighed på rullen (det er jo også dyrt), dernæst og ikke mindst Billedbehandlingen, der er en videnskab i sig selv. Fra Råfilm til Negativ, til det færdige billede der kan forstørres, blændes af og beskæres, Highlightes eller gøres diffust efter Fotografens (Kunstnerens!) eget valg og evne og papiret der bliver brugt! Det er bare dejligt !!!

  4. @ P.S.
    Jeg skrev om Blænde. Objectivindstillingen Blænden, der åbner eller lukker Objectivet, spænder normalt fra Blænde 1,7 til 2 og 2 1/2 til 4, ved Tele, der bruges ved tusmørke og til at fremhæve motiver i Skygge, til det store lys indfald på negativet, der til gengæld overbelyser andre områder af Negativet. Blænde 16 til 22, der bruges ved meget lys, Sollys, Strand og Modlys og integreres med Lukkerhastigheden, Shutteren, der fastfryser Stilbilledet fra bevægelse. Fra Box Kameraets tid er tommelfingerreglen en hastighed på 1/60 sec. Blænde 8 og den løse Blitz også på 1/60 sec., Blændeskalaen fremgår som hovedreglen på Blitzen`s bagside, integreret med afstanden til objectet man vil fokusere på, afhængig af Blitzen`s Belysningsevne. Vil man opbløde lyset uden slagskygger og Røde Øjne, kan Blitzen med fordel rettes mod et Loft, en Væg eller lign., men husk da at blænde et par trin ned.

  5. Det er en helt ny og spændende verden der åbner sig, når jeg nu så småt er gået igang med gammeldavs fototeknik. Gået igang er så meget sagt, men jeg tænker da tankerne, og lader op til de første billeder. De tekniske begreb er så småt begyndt at sive ind, men det er også super frusterende at man ikke kan se sit resultat med det samme, som jeg er vant til fra digitalkameraerne. Gb, som vi talte om igår, så har jeg jo et udgangspunkt i blænde 8 med 1/60 sec. Derudover må det være trial and error. Glæder mig til at se om det lykkes

    Ps. Lukketider har jeg jo arbejdet en del med på mit Nikon, men blænden har jeg ikke skænket de store tanker. Det er en fejl kan jeg forstå..

  6. @ Admin :
    Vi taler om en udvikling på Kamera fronten, fra Box i de gode Gamle Dage, hvor alt foregik manuelt, hvis der overhovedet var en indstillingsmulighed, over en begyndende automatisering, Kammerahuse med Batterier indbygget til Lysmåling, Manuelle Lukketidsindstillinger, Objectiver med Blændeindstilling og Afstandsindstilling, senere Blænde indstilling automaisk i Objectivet via Lysmålingen, til den seneste fuldautomatiske optagelse under svingende Lysforhold.
    Dit Nikon har ikke været så ringe endda ! Jeg har jo fulgt dine optagelser, men på ældre Kameraer er indstillingen af Blænden, kombineret med Lukkerhastighed, Afstand og fokus på det man ønsker skal være fremtrædende i Billedet helt nødvendigt. TIL GENGÆLD KAN MAN LEGE, med et utal af virkninger og forskellige forud beregnede resultater, ligesom de man oplever i `Kunstfotografi`!!!!! Egen Kunst og frembringelser er jo trods alt de bedste at Lege med. Konklution, ingen fejl med dit Nikon !!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.