by Af Michael Bonnevie
Jeg var en af dem der i spænding så frem til DR’s nye satsning, Krøniken. Da jeg er stor Matador fan, glædede jeg mig som et lille barn til mere af samme skuffe.
Dengang før optagelserne startede, averterede de på tekst tv efter statister til serien, og jeg tænkte, hvorfor ikke bare prøve, og så gjort. Jeg kom ind, -og var med 5 gange diverse steder i København og omegn.
Billedet er taget på Frederiksberg, og skal forestille radio fabrikken Bellas hovedkvarter. Gutten på billedet er mig, som jeg tager mig ud med slikket hår og kontortøj fra 50-erne. Der er mange små sjove episoder at se tilbage på, blandt andet den vinterdag hvor vi blev kørt i skoven iført hjemmeværnstøj. Vi kendte jo ikke til handlingen, så det var spændende at se hvad som skulle ske. Mindre sjovt var det, da vi fandt ud af at vi skulle løbe ned af en stejl bakke og forestille vi var på stroppetur. Det var såmænd ikke specielt krævende som sådan, men bakken var spejlblank, og de støvler jeg havde fået udleveret havde ingen såler. Det resulterede i nogle gigantiske rullefald med ødelagte knæ og andre dårligdomme til følge. Hver gang vi havde løbet turen, med dertil indlagte ufrivillige fald, så råbte instruktøren at vi lige skulle tage den en gang til. Vi gjorde hvad der blev sagt, også selvom der var mumlen i geledderne om hvorvidt vi skulle nægte at gøre det igen.
Hovedpersonen den dag i skoven, var Dick Kaysø (palles far i serien) Jeg mødte ham på toppen af bakken og nævnte vist noget om at det var rent held vi ikke brækkede benene. Straks for’ han op og sagde, at den slags sagde man ikke, da det betød uheld. Han var dog god igen med det samme, og der var heller ingen der kom hjem med brækkede lemmer 🙂
En anden sjov episode var på radio fabrikken Bella, der var bygget op som kulisse et sted ude på Nørrebro. Vi skulle agere kontorfolk som gik op og ned af gangene som fyld, mens skuespillerne stod og talte sammen. Jeg stod og ventede i et side kontor sammen med en pige som skulle have ild til sin cigaret. Vi kunne ikke finde tændstikker og optagelserne var startet. Vi fandt dog nogle i tide, og hun strøg ud af døren på det aftalte tidspunkt. Jeg troede dengang at hun var en statist som os andre, men det viste sig siden hen at det var Søs.
Det skal siges at det at være statist ikke er noget man bliver rig af. Vi fik mad og drikke og derudover ca. 175,- for en hel dag. Pengene skal ikke være grunden til at man stiller op, men mere lysten til at opleve en film blive til.
Der gik noget tid efter optagelserne, førend de første afsnit blev vist. Jeg sad klinet til skærmen for at se mig selv på tv. Det eneste klip hvor jeg kunne ses nogenlunde, var da jeg gik forbi kameraet med ryggen til og hilste pænt på Meyer 😀
Det sort/hvide billede herunder, har jeg taget i en gård på Islands brygge hvor det skulle forestille at Erik havde sit tv værksted sammen med Meyer. Jeg var med som statist den dag de skød scenen hvor Erik prøvekører Meyers røvskubberknallert. Jeg skulle selv køre igennem gården på budcykel iført olieret arbejdstøj. Selvfølgelig kunne man ikke se mig på filmen, andet end et halvt sekunds skygge der for forbi kameraet i forgrunden.
Relaterede fotos:
Yea Man, Krøniken var een af de Danske serier man bare måtte følge, en Historie fra den gang Bedstefar var ung , den gang Far og Mor rendte rundt og forsøgte at lære hinandn at kende, den gang eksperimenterne med Krystal apperaterne fortonede sig til fordel for Radiorør og eksperimenter med Superhetrodyn Radiomodtagere tog fart,Fjernsynsapperaterne så deres spæde Barndom for de innovative og de der havde Råd. Men også en tid der i sin begyndelse i U.S.A., der var langt forud for Danmark, indvarslede `vores tidsalder` og os de drømte om, en tid hvor Transistorene blev opfundet, Billedrøret blev hvermandseje, og Transistorradioer, Båndoptagere og Grammofoner blev hvermandseje, efterfølgende i Nutiden, Mobiltelefoner, Computere og et hav af nye opfindelser, en tid hvor man skal holde Ørene stive for bare at følge med……… jo, serien trigger hukommelsen og at du har været med Admin, har bestemt ikke gjort den dårligere……….
M.v.h. gb…..
Jeg tænker ofte tilbage på tiden for optagelserne, også selvom jeg kun var der få gange, og at på det nærmeste ikke var at se i de endelige optagelser. Sjovt var det, specielt fordi jeg på det nærmeste kunne smage de gamle dage. Kulisserne på optage stederne var gennemført til mindste detalje, og man kunne hurtigt ‘glemme’ at man stod i en kulisse..